Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 8. Maler- og Tapetserarbeidet - 9. Glasarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
tilvirkes imidlertid nu paa en udmærket Maade af
Firmaet Thrane & Co. i Kristiania.
Den har faaet stor Anvendelse i de senere Aar
saavel af offentlige Institutioner (Jernbane-, Vei-,
Telegraf-, Havnevæsenet og forskjellige Kommuner)
som af private Bygherrer.
Alt Træværk, som er udsat for Fugtighed, be
skyttes meget bedre ved Hjælp af Carbolineum
end ved Maling eller Tjærepaastrygning, da Carbo
lineum paa Grund af sin tyndtflydende Tilstand
trænger dybt ind i Træet uden at tilstoppe Po
rerne og derved forhindre Træets senere Ud
tørring.
Stoffet giver uden nogen Farvetilsætning Træet
en smuk rødbrun Farve.
Der er imidlertid intet til Hinder for, om saa
ønskes, at blande Carbolineum sammen med et andet
Farvestof, som f. Ex. Oker.
Carbolineum er meget billigere og varigere end
Oliemaling samt lettere at haandtere og drøiere end
Tjære eller Oliemaling.
Man benytter en almindelig, ikke for haard
Pensel og passer paa ikke at stryge for knapt eller
tyndt.
Man bør helst stryge Olien paa i varm Tilstand ;
thi den trænger da dybere ind i Træet samtidig
med, at man derved sparer adskilligt.
Opvarmningen foretages sikrest og bedst paa
den Maade, at man lægger en varm Sten ned i
Olien.
Træet bør helst overstryges to Gange.
Carbolineum indeholder ingen giftige Stoffe, og
den er derfor ikke farlig at benytte. Den lugter
lidt stramt i Begyndelsen; men denne Lugt for
svinder snart.
De Steder, hvor den passer bedst, og hvor den
ogsaa hidtil har faaet mest Anvendelse, er ved
Stolper og Pæle, der henstaar i fugtig Jordbund,
ved Bord- og Lægtegjærder, Telegrafstolper, Jern
banesviller, Vandbygningsmaterialier, Udhusbygnin
ger, Gulvbjælker, Tagkonstruktioner, indvendig i
Fjøse, Stalde og fugtige Rum, Skibsdæk, Trævirket
i aabne Godsvogne ved Jernbanerne, Havebænke,
Gaardsredskaber o. s. v.
Alle, der har anvendt Carbolineum, roser den
meget paa Grund af dens store Evne til at virke
beskyttende mod Fugtighed, Sop og Forraadnelse i
Forbindelse med dens store Prisbillighed.
Den er nemlig det billigste Overstrygnings
middel, man kan benytte; thi der medgaar kun
76 Liter pr. m.2 Flade ved hver Overstrygning, og
1 Liter Carbolineum Thrane koster kun 25 Øre i
Foustager paa 180 1. (180 kg.) og 30 Øre i mindre
Dele.
9. Glasarbeidet.
Det er af Vigtighed at faa Vinduernes Glas
indlægning udført paa en tilfredsstillende Maade;
thi Spørgsmaalet om, hvorvidt man skal faa gode
og tætte eller trækfulde Vinduer, er for en væsent
lig . Del afhængig af den Maade, hvorpaa Glas
arbeidet udføres.
Naar man har bestemt, hvilken Sort Glas der
skal anvendes, har man først, forinden Indsætningen
begynder, at tilskjære Glasruderne i den bestemte
Størrelse samt at tilberede det Kit, som skal
bruges.
Det er imidlertid af Vigtighed at paase, at
Vinduerne er grundmalede eller overstrøgne med Olie,
førend Indsætningen begynder; thi ellers faar man
intet godt Resultat.
Er nemlig Træet umalet, saa vil Kittet ikke
fæste, men skrumpe sammen og blive pulverformigt
af den Grund, at Træet trækker til sig den i Kittet
værende Olie.
Ved Glasarbeidet bliver altsaa følgende Ting
at tåge særskilt i Betragtning:
a. Glassets Beskaffenhed.
b. Glasrudernes Tilskjæring.
c. Glasmesterkittets Tilberedning.
d. Arbeidsmaaden ved Rudernes Indsætning.
a. Med Hensyn til Glassets Beskaffenhed saa vil
det ligge uderifor Opgaven her at gaa ind i
Detalj erne med Hensyn til Glasfabrikationen
og den kemiske Sammensætning m. m., da disse
Ting hører hjemme i Bygningsteknologien.
Det beror væsentlig paa Bygningens Udstyr
og Beskaffenhed, Vinduernes Konstruktion og
Rummenes Bestemmelse, hvilken Sort Glas man
skal anvende.
Man har først og fremst Valget melleni
Speilglas og Glas, fremstillet ved Blæsning.
I Pragtbygninger samt store Butikvinduer
m. m. anvendes Speilglas, medens blæst Glas
benyttes i almindelige Beboelseshuse og andre
Bygninger.
Af sidstnævnte Glas har man Valget mellem
norsk og belgisk. Man bør selvfølgelig i størst
mulig Udstrækning anvende sit eget Lands
Fabrikation.
Efter Tykkelsen adskilles mellem enkelt,
IV2 og dobbelt Glas. Efter den større eller
mindre Klarhed og Renhed (Tilstedeværelse af
Blærer "in. m.) har man Sorterne A, B og C.
Det Glas, som mest almindelig anvendes til
Vinduer i Beboelsesrum, er IV2 tykt og B Glas,
naar Ruderne er 0,80 til 1,30 m. høie og 0,40 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
