- Project Runeberg -  Haandbog i Husbygningskunst /
378

(1891) [MARC] [MARC] Author: Edvard Kolderup - Tema: Woodworking, Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Afsnit. Indredningen - 10. Lynafledere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378
bestaar Pangstangen af to Dele, nemlig en 2,4 m.
lang rund Smedejernsstang, der oventil er tildannet
som en 0,4 m. lang og 19 mm. tyk Tap eller Dor, der
stikkes ind i et 2 m. langt 19 mm. Smedejernsrør,
saaledes som. Figuren viser.
Fangstangens hele Længde bliver altsaa 4 m.
Dens Tykkelse er nedentil 38 mm. og oventil lige
under Tappen 25 mm.
(I .Fig. 1043 er den nederste og øverste Del af
Fangstangen tilligemed Lynaflederspidsen fremstillet
seet udenfra, medens den øvrige Del sees i Verti
kalsnit.)
Stangen kan fæstes til Tagværket enten paa
samme Maade som ovenfor beskrevet eller, hvis Tag
værket har Mønsaas, saaledes som antydet i Fig.
1043. Den paasatte Skjærm b tjener til Regn
vandets Afledelse.
Paa Toppen af Røret skrues en Muffe, i hvilken
Lynaflederspidsen skrues.
Denne, der er særskilt fremstillet i
større Maalestok i Gjennemsnit i Fig
1044, har en Udhuling i sin nedre Ende,
ind i hvilken Luftledningen (Kobberkablen)
føres og fastholdes ved en Skrue, saaledes
||1É at Forbindelsen mellem Lynaflederspidsen
j^l og Luftledningen bliver fuldstændig me-
tallisk ren og tæt ved Lodning.
Fig. 1044. -^or a^ aa luftledningen op til Spid
sen føres den først udvendig op langs
den nedre kompakte Del af Fangstangen og derpaa
ind i Røret gjennem et i samme udboret lidet
Hul c.
Luftledningen fæstes til Fangstangen ved Hjælp
af smaa Drivankere, der skrues ind i Stangen med
sin ene Ende, medens de i den anden Ende har to
Arme, der kan bøies rundt Luftledningen og om
fatte denne som en Hylse paa samme Maade, som
nedenfor nærmere skal beskrives ved de Drivankere,
der fæster Luftledningen til Husets Tag og Væg.
Antallet af Fangstænger afhænger af Bygnin
gens Størrelse, idet nemlig Afstanden mellem to
Stænger ikke maa være større end 4 Gange disses
Høide (Fig. 1045) og Afstanden fra en Stang til
Gavlspidsen E høist lVs Gang Høiden.
Man regner i Almindelighed, ifølge en af det
franske Videnskabsakademi opstillet Theori, at en
Cl —*-— CL —^— Ct. —A- Ce *«– a — *- a
Fig. 1045.
Lynafleder kan beskytte ethvert Punkt, der ligger
indenfor en Cirkel, slaaet med en Radius lig det
dobbelte af Høideforskjellen mellem vedkommende
Punkt og Lynaflederspidsen.
I Fig. 1045 siger man, at alle Punkter mellem
A og B samt mellem C og D ligger indenfor det
enkelte Beskyttelsesrum, medens Punkterne mellem
BogC ligger indenfor det dobbelte.
Alle Punkter, som ligger i det enkelte Be
skyttelsesrum, er selvfølgelig bedst beskyttede.
Alle fremspringende Bygningsdele, saasom Piber,
Tagryttere etc, bør beånde sig indenfor dette Rum
eller i modsat Fald dækkes af en Luftledning, idet
man fører en Sidearm af Luftledningen op langs
Piben og lader den ende strax ovenfor dennes
Krave.
Luftledningen tjener til at danne den ledende
elektriske Forbindelse mellem Fangstangen eller
helst Lynaflederspidsen og Jordledningen og bestaar
enten af en Traadkabel, en rund Stang eller et
fladt Baand af Kobber eller Jern.
I den nyeste Tid bruges næsten udelukkende
Kobberkabel, dels fordi at Kobberet er den bedste
Leder for Elektriciteten, dels fordi at man i en
Kabel, slaaet af mange tyndere Traade, er mere
sikker paa at have en kontinuerlig ledende For
bindelse end ved runde Stænger, der maa skrues
sammen, idet der ved ethvert Skjødningspunkt kan
være Fare for en Afbrydelse i den ledende For
bindelse, og endelig fordi, at det er langt lettere
og hurtigere at føre en Kabel ned langs Tag
fladen og Væggen end en Række sammenskruede
Stænger.
Kobberkabelen kan faaes i saa store Længder,
som man ønsker, saa at Forbindelsen forbliver uden
nogensomhelst Afbrydelse lige fra Lynaflederspidsen,
naar Kabelen føres direkte ind i denne, og ned i
Jorden, medens Stængerne derimod kun faaes i
Længder paa 3 å 4 m.
Kabelen kan med Lethed bøies, saa man langt
lettere kan følge givne Profiler end ved Stængerne,
der er meget vanskelige at bøie. Enhver Bøining
maa ske i rummelige Kurver; thi enhver skarp
Knæk maa undgaaes.
En Luftledning af Jern er noget billigere end
af Kobber. Prisforskjellen bliver imidlertid meget
liden, fordi at Jernet paa Grund af sin daarligere
Ledningsevne for Elektricitet maa have et større
Tversnit.
Dimensionerne er følgende for de forskjellige
Slags Ledninger:
Runde Kobberstænger et Tversnit af 0,5 cm.2
(50 mm.2), hvortil svarer en Diameter af 0,8 cm.
(8 mm.). Kobberbaand 1 mm. tykke og 50 mm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:47:14 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/husbyg/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free