Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
første lange Ophold i Rom fyldte et Billede, som
Cart Brocn havde under Udarbejdelse dernede, ham
mere end alle de forgangne Tiders uopnaaelige
Mesterværker. Men jeg har set saa mange andre
blive til. IsseEnN maa rimeligvis ifølge Sprogfællesskabet
— om det end ikke er fuldstændigt — staa min indre,
mig ubevidste Stræben og Skjønnen nærmere end de
Mænd, som har skrevet i fremmede Sprog. Der maa
imidlertid her være et Mere, thi jeg har jo ogsaa op-
levet f. Ex. BJørnsons Udvikling og tildels med stor
Interesse. Den har imidlertid kun i et forholdsvis
kort Tidsrum sysselsat mig som IbBsens i et langt.
Jeg har aldrig havt Følelsen af aandeligt at skylde
ham som Ipsen noget, der kom mig personligt ved.
Maaske fordi han, skjønt digterisk saa højt begavet, er
mindre dyb og sær end Igsen. Maaske fordi jeg for-
staar IsseN bedre og Issen mig bedre. Men hvorfor
denne gjensidige bedre Forstaaelse? Er der trods
Afstanden i Aar og Anlæggenes Uensartethed, trods
Irsens uhyre Overlegenhed i Evner et vist Slægtskab
imellem ham og mig? Jeg véd det ikke ret. Vi har
ikke været enige om ret meget. Vore Naturer er
polært forskjellige. Fra først af (1866—67) var hans
Væsen mig yderst fremmed. Det var (som mit ældste
Essay om ham røber) det pessimistiske Grundtræk i
hans Væsen, som oprindeligt var mig imod. Nogle
faa Aar senere (1870—71) var det ikke desmindre
netop det oprørsk Stridbare i hans Tankegang, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
