Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Det forældede trine i Solh. rettes til træde. I Ing.
rettes sildig til sent, Smuthuller til gemsler; »at
du altid havde en Ræv bag Øret« til det folkelige
stændigt; »jeg skal nok klare mig: til berge mig;
Aftensbordet til natverdsbordet; »den røde Blod-
strøm< til blodflom. I Gat. bliver »hvad skjæn-
digt man har løiet< til »hvad man fult har løjet< 1);
»min Pleiefaderc, fornorskes til fosterfader,
Stemmex til »røst<. I Ing. rettes »jeg føler mig
saa sælsomt tilmode<, »jeg følte Guds Kraft i mig:
til det norske kender, kendte.
I Gat. rettes: »Man har skjændigt dig beløiet«
til: »har løjet på dig<; >»alt bestormer mig< til:
alt stormer ind på mig; »Nød og Rovbegjærlig-
hed< til: Nød og rovlyst; »Storbedrift< til store
værker; »en beundringsblandet Gysen til: stum
forfærdelse. I Ing. bliver »og dog bebreide de mig,
at jeg er en Kvinde< til »lægger de mig til last;
»et Anslag, som vil forøge Eders Magt: til »noget,
som kan øge«. I Qverensstemmelse hermed finder vi
1) Dette ful er egentlig ældre dansk Stil: led, fæl, forrædersk,
skjændig; »den fule Argelist« tror jeg at have læst hos Øhlen-
schlåger; »den fuleste Gast:, Syvs Kjæmpeviser. Det er et
meget høiere Begreb end det simple norske ful, der alm. blot
betegner »slu, snedig: (bondeful); i Dialekterne har det som
bekjendt meget forskjellige Betydninger, opr. raadden, dernæst
brunstig, slem, vred osv. Se min Bog Det nynorske Lands-
maal s. 95. Hos As»s. og Moe: »Hun var ligesaa fuul (snu)
som de andre«; »det er fule Arbeider, du sætter mig til«, d.
e. vrange, vanskelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
