Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heraf den fornuftigste. Søsteren maatte
bøie sig for denne grund; men ingen af
dem længtes efter juleaften, slig som de
pleiede.
Den 24de december oprandt med
solskin og knagende frost. Det lettede lidt
paa humøret, og da der ud paa
eftermiddagen indløb brev fra Bergen med gode
nyheder, kom moderen i slig julestemning,
at de kunde høre hende synge for sig selv
inde i dagligstuen, mens hun pyntede det
vakre grantræ, tjenestegutten havde hentet
i skogen om morgenen.
Ellers pleiede Aagot og Marianne at
være rent ustyrlige under disse
forberedelser; men idag fandt de, at mor var
meget fornuftig, da hun viste sig i døren
og foreslog, at de skulde gaa ud og age
i maaneskin.
En times tid senere raabte barnepigen
dem ind; saa blev de vaskede og pyntede,
og snart stod de sammen med tjenerne i
den mørke spisestue; men denne gang
bankede ikke de smaa hjerter af glad
forventning; de havde saa længe været paa
det rene med, at der ikke blev nogen
juleaften iaar, og silkehattene kunde ikke
bringe dem i feststemning.
Nu satte moderen sig til det gamle,
taffelformige piano med de gule taster og
spillede en salme, den dobbelte dør blev
slaaet op, og saa stod granen der i al
sin glans af hjemmestøbte talglys, med
udklippet silkepapir, forgyldte æbler og
julestjernen i toppen.
Paa et lidet bord ved siden laa
foræringerne, brogede tørklæder til pigerne, en
pibe til tjenestegutten, nogle bøger og —
to muffer af sort krøllet skind — «Kong
Rings» pels, som presten Stenersen havde
ofret paa julens alter.
Smaapigerne blev staaende ganske
stille af overraskelse og en glæde saa stor,
saa uventet, at den næsten gjorde ondt
med det samme og bragte taarer i øinene.
«Aa nei!» «Naa du min!» «Nei se!»
«Bare kjend!» Fortryllelsen var brudt,
og de overlykkelige ansigter straalte
omkap med lysene paa træet; der var
pludselig bleven jul i stuen; de smaas
glæde smittede uvilkaarlig, og alle følte
sig vel tilmode, mens de betragtede sine
smaa foræringer og smagte paa bakkelse
og mjød.
«Men har dere takket presten pent,
barn?»
Det var lidt flaut, syntes smaapigerne;
men de kom da bort, Marianne forrest,
og tog ham i haanden med et klodset
kniks og et halvhøit: «Tusend tak».
Stenersen lod til at være ligesaa genert
som de, og hans: «Ikke noget at takke
for» lød lidt stivt; men der var en
usedvanlig varm glans i hans øine, nåar han
fra sin stol borte i krogen kastede et blik
paa de to børn, der sad og delte godterne
fra træet mellem sig, mens de, ret som
det var, lod haanden glide henover muffen
som for at overbevise sig om, at det
virkelig var sandt.
Slig gik det til, at der blev juleaften
alligevel, og det var «Kong Rings» skyld.
Men da maanen paa sin runde kom
og tittede ind gjennem barnekammervinduet
den aften, lo den, saa dens brede mund
blev dobbelt saa stor; for i de umalede
sprinkelsenge laa to smaapiger og sov
med hænderne vel gjemte i hver sin muffe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
