Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 VstragtuiiiF over orgst
raabte jeg i hine mesterlige Strofer Skove, Bcekke
og Vover og tilsidst ogsaa min gode Ven Ovid om
at hjoelpe mig, om at staa mig bi i denne min Kjcrr
lighedsnsd. Det faldt mig noget vanskeligt at finde
Rim paa min Slcrgts velklingende Navn Kater; selv
i Henrykkelsen formanede jeg ikke at anbringe det saa
almindelige „Vater;" men da jeg tilslut virkelig fandt
paa Rim, bar det atter et staaende Bevis for min
Sloegts übestridelige Fortrin fremfor Menneskeracen,
da der som bekjendt ikke gives noget Ord, som rimer
Paa Menneske, hvorfor det, fom en eller anden Spsge
fugl af en Theaterstribent allerede har bcmcrrket, er
et urimeligt Dyr. Jeg derimod er et rimeligt. Ikke
forgjcrves havde jeg anslaaet de smertefuldt vemodige
Toner, ikke forgjcevcs befvoret Skove, Vockke, Maane
stinnet, at fsre mine Tankers tilbedte Skjsnne hen,til
mig. Bag Skorstenen kom den Hulde trippende frem
med lette, yndige Skridt. „Er det dig, kjaere Murr,
der synger saa vakkert?" Saa tilraabte mig Miesmies.
„Hvad," gjentog jeg med glad Forundring, „du skulde
kjeude mig, fode Vcrfen?" „Ak, ja!" sagde hnn, „du
behagede mig strax ved fsrste Biekast, og det gjorde
mig i Sjoelen ondt, at mine to uartige Fcrttere saa
übarmhjertigt skulde vcelte." „Lad os kun tie om
denne Vcrlten, kjoere Barn," afbrsd jeg hende,
„o, sig at du virkelig elsker mig!" „Jeg har
erkyndiget mig," vedblev Miesmies, „om dine huslige
Forholde og har erfaret, at du stal hedde Murr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
