Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Læremaanederne. Skjæbnens lunefulde Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Derpaa Ven Muzins:
Icg fad ved Eiden af Muzins; Turen var alt
saa kommen til mig at opvarte uied en Solo. Alle
de Soloer, soin hidindtil vare blevne sungne, af
vcge dog saa fnldstcrndigt fra de Vers, jeg ellers havde
digtet, at jeg kom i Uro og Angst for, at jeg ikte
stulde tunne trcrffe den rette Tone og Holdning.
Deraf kom det, at jeg, da Ointvcrdet var endt, frem
deles taug. Alt hcrvede flere sine Glas og raabte:
"pro pNna," da jeg af alle Knrflcr tog mig sam
men og fang:
Min Variation vandt det lydeligste, mest uhsrte
Vifald. De hsihjertede Knsse stormede jublende lss
paa mig, ompotece mig, trykkede mig til sit fvulmende
Bryst. Ogsaa her erkjeudte man altsaa den hoie, mig
iboende Gcnins. Tet var et af de fkjsnneste Monien
ter i mit Liv. Nu blev der for mangen stor, be
rsmt, hedenfaren Kat, fornemmelig for Saadanne,
der uagtet sin Storhed og Bersmmelse havde holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
