Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Læremaanederne. Skjæbnens lunefulde Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
sammen om Ting, som kun liret vare beregnede ftaa
at fcengsle min Interesse, ifcrr da hele min Opmærk
somhed var henvendt paa den unge Ponto, der, efter
at han rigtig som en Storlaps, nynnende vaa en
Vise, forst i Polkatakt havde dcmdset Stuen omkring,
sprang op vaa Pindneskarmen og som slige Trompe
tere gjerne pleie at gjore, sendte huer af sine forbi
gaaende Vekjendte et Slamgkys, vel ogsaa bjcrffede
lidt for at tittreekke sig et Blik fra foibigaaende
Skjsnne af sin Slccgt. Mig lod den letsindige
slei ikke til at offre en Tanke, og omendfkjondt jeg,
som sagt, ingenlunde snskede at indlade mig i Sam
tale nied hani, saa syntes jeg dog mindre om, ai han
ikke spnrgte efter, nei ikke engang tog ringeste Notits
af mig.
Ganske anderledes, og som det forekom mig langt
artigere og fornuftigere, var den cesthetiske Profesfor;
thi efter at han overalt i Stuen havde scet sig om
efter mig, fagde han til Mesteren - „Men hvad er der
da bleven af Eders fortræffelige Mofjs Murr?"
For en hcrderlig Katteburfch gives der ingen mere
kramkende Bcnaevnclse end det faiale Ord, „Mosjs;"
imidlertid maa man taale saameget af Msthetikerne
her i Berden, og jeg tilgav derfor Professoren hans
Forseelse.
Mester Abraham sorsikkrede . at jeg i den senere
Tid var gaaet min egen Vei og om Ncriterne iseer
sjelden havde vcrret at trcrffe hjemme, hvorfor jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
