Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
kan blive fri og frank! Ponto. hvorledes kan jeg
takke dig nok! Aldrig - aldrig skal du forlade din
Professor; han vil elske og pleie dig som sin mest
trofaste Ven. Du alene bliver istand til at trsste
ham, naar han er fcrrdig til at fortvivle ved Tanken
om sin frygtelige Lod."
Disse rorende Mtringer af et «delt, taknemme
ligt Sindelag blevc afbrudte ved Kokkepigen , som
styrtede ind med ligblegt, forstrækket Ansigt og bragte
Professoren det frygtelige Budskab, at hendes Frue
laa i Krampetrækninger, i Begreb med at opgive
Aanden, Professoren fisi ned!
I flere Dage saa seg nersten Intel til Hr. Lo
thario. Min Bevcrrtning, som han ellers godheds
fuldt selv pleicde at ssrgc for, blev nu overdragen
til Kokkepigen; men hun, som er en groettcn, knar
vorn Tsite, lod mig kun modvillig fan, istedetfor de
sccdvanlige udssgte Netter, et elendigt, neppe spiseligt
Traktement. Undertiden glemte hun mig aldeles, saa
jeg blev nsdsaget til at leegge mig paa gode Ven
ner og Vekjendte, vel ogsaa til at gaa en Smule
paa Rov, for blot at stille min Hunger.
Endelig, da jeg en Dag med nedheengende Kren
tradstede sulten omkring i Huset, skjcrnkcde Professoren
mig nogen Opmcerlsomhed, „Ponto," raabte han
smilende, tigcfom hans Ansigt overhovedet synles at
straale, „Ponto, min gamle haderlige Hund, hvor
har du da gjemt dig? Det er umindelige Tider siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
