Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
en aandrig Kat, han vcere nu Digter, Forfatter, Kunst
ner, at svinge sig op til hin Erkjendelse af den hsiere
Kultur i hele dens Betydning samt til selv praktisk at
kunne udsve samme med al mulig Gratie og Anstand.
Har da Naturen alene stjcrnket Hundeslcegten det For
trin, at kunne erhverve sig den hsiere Kultur? Om
end vi Katte, hvad Gjsremaal, Levemaade, Sceder
angaar, ere noget forskjellige fra hin stolte Slcegt,
saa have vi dog ligesaavel som den Kjsd og Blod,
Legeme og Aand, og til Slut kan ikke Hunden bringe
det Videre end Katten hvad det angaar, at sorlcrnge
sit Liv. Ogsaa Hunden maa «de, drikke, sove o.s. v.,
og det gjsr ham ondt, nåar han faar Prygl. Hvad
saa! Jeg besluttede at gaa i Skole hos min ung e
fornemme Ven, Pudlen Ponto, og begav mig. ganske
enig med mig selv, tllbage til min Mesters Kammer.
Et Blik i Speilet overtydede mig om, at allerede den
alvorlige Higen efter den hsiere Kultur havde virket
ganske fordelagtigt paa min ydre Holdning. Jeg be
tragtede mig med det inderligste Velbehag. Kan der
vel tcrnkes en snstcligere Tilstand, end det at vcere
ganske tilfreds med sig selv? Jeg spandt.
Den fslgende Dag lod jeg mig ikke nsie med
at sidde udenfor Dsren ; jeg promenerede nedover Ga
den. Da fik jeg i det Fjerne Oie paa Baron Alci
biades von Wipp, og i Hallene paa ham sprang min
muntre Ven Ponto. Noget mere beleiligt kunde vel
neppe vcere indtruffet; jeg antog en saavidt muigl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
