Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi vet, at mellem materialismen som verdensanskuelse og katho
licismen maa der være kamp paa liv og død, der kan der hverken
bli tale om at gi eller ta imot pardon — saa er det likevel netop
i den leir at vi har set de fiender som vi virkelig kan elske, de
forfølgere som vi kan be for, ikke bare av lydighet — det kan
vi gjøre for alle, siden Gud ikke forlanger mere av os end vi
kan yde, viljens og handlingens underkastelse, følelser og stem
ninger er vi mennesker ikke herrer over. Men der er enslags
moderne, konfus deisme, mere eller mindre kristelig betonet,
farvet av enslags Jesusdyrkelse som ikke er gudsdyrkelse men
hero-worship — den er gjerne altfor parat til at gaa i kompani
med en hvilkensomhelst altruistisk betonet materialisme, uten at
begripe, de kristne idealer og materialismens idealer er inkom
mensurable, seiv nåar de utenpaa ser aldeles ens ut. For enhver
idealisme som er rettet mot det timelige først og fremst — paa at
skaffe mest mulig av aandelige og materielle goder for flest mulig
her paa jorden, saa faar det i bedste fald staa hen som et aapent
spørsmaal om der er et «deretter» — maa før eller senere men
sjelden sent bekvemme sig til at indrømme, disse idealer kan
ikke realiseres uten at flertallet av menneskene lokkes eller tvinges
til at lystre en minoritet. Heller ikke til materiel frelse kan folkene
føres frem uten der er herrer som befaler og anførere som holder
diciplin. Men det er netop dette som vi katholikere ikke vil
underkaste os — vi erkjender ikke at mennesker har ret til at
herske over mennesker. I rent sekulære saker vil vi seiv vælge
vore førere; vi vil ikke akceptere dogmer utenfor den overna
turlige aapenbaring; menneskelige meninger kan være mere eller
mindre berettiget og værd at slaas for, men de maa aldrig hæves
til dogmer — politiske dogmer f. eks. Det er netop kjernepunktet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
