- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
18

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Søren Kierkegaards ældre samtidige i Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. Hans Martensen (1808—-1884) følte sig allerede
som ung Mand stærkt tiltrukken af Hegels Tankeformer,
der syntes ham at aabne Mulighed for en Erkendelse af
det Guddommelige, medens Schleiermacher, der samtidigt
paavirkede ham stærkt, tilsidst lod de spekulative
Problemer ligge, Da Schleiermacher, under sit Besøg i
København Karet før sin Død, en Dag spadserede med
den unge lovende teologiske Kandidat, spurgte denne
ham »ganske naivt« (se Martensens Levned 1, p. 69), om
han troede, at en Erkendelse af »Guds Væsen i sig selv,
af den indre evige Livsproces i Gud« var mulig.
Schleiermacher svarede ganske stilfærdigt: »Icli halte es flir eine
Tåuschung«. Men den unge Teologs spekulative
Begejstring lod sig ikke dæmpe af den gamle Mesters Advarsel.
Hegels Tankeformer lokkede ham, skønt han ikke kunde
blive staaende ved Hegel. der var ham for abstrakt
logisk.- Han anede vel ogsaa, at konsekvent kunde for
Hegel som for Schleiermacher Dogmerne kun blive
Symboler. Han tiltroede sig Kraft til at naa noget endnu
Større end disse Tænkere havde anset for cpnaaeligt:
han vilde forsone Tro og Viden, saaledes at han beholdt
begges Former! Ejendommelig for Martensen var en
Forening af mystisk og fantasirig Skuen og saa Tænken,
det vil sige en Tænken, der stræbte at til Veje bringe
en vis Sammenhæng mellem de Billeder, der skøde sig
frem for den af Gemyttet bevægede Fantasi. Hans
Ideal var de gamle Mystikere og Teosofer; det var i
Mester Eckardts og Jakob Bølimes Spor, lian vilde
vandre. Af samtidige Tænkere beundrede han mest den
katolske Filosof Franz Baader, som ogsaa netop vilde
forny Jakob Bøhmes Filosofi. (Smign. Baader: Fermenta
cognitionis. Berlin 1822—25). Sin Afstand fra Hegel
udtalte han tidligt i en Kritik af en af Heibergs
Afhandlinger (Maanedsskrift for Literatur 1836) og i sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free