Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. Naar Kierkegaards Tungsind med dets Virkninger
stod for ham snart som Sygdom, snart som Brøde, kom
det sikkert til Dels af, at Tungsindet har en egen Magt
til at lade Sindet dvæle ved Muligheder, det ellers ikke
vilde drage frem, og til at give disse Muligheder ikke
blot et mørkt Præg, men et Virkelighedspræg. Dette vil
naturligvis saa meget des mere ske, hvor der er en
levende Fantasi og en subtil Dialektik til at udfolde
Mulighederne og arbejde med dem. Enhver stærk Følelse
har en Tendents til at brede sig i Sindet og give alle
opdukkende Forestillinger dels en absolut Karakter, dels
et Realitetspræg, de ellers mangle, lige som den ogsaa
vil fremkalde Erindringer og Anticipationer til Forklaring
og Tydeliggørelse af sig selv. (Disse Fænomener har jeg
under Navn af Følelsens Expansion beskrevet i min
Psykologi. 3. Udg. p. 345—350.) Tungsindet disponerer
til et Liv i Muligheder — dels i Anticipation, dels i
Erindring. At Kierkegaard var vel forfaren i begge
Dele ses ikke blot af hans Skrifter, hvor. han baade
indskærper den store Betydning af at leve i Muligheder og
prøve sig selv i dem, og af ikke at forvexle Mulighed og
Virkelighed, men ogsaa af de efterladte Papirer, som
ogsaa her oplyse, hvorledes det, han udviklede i sine Bøger,
var hentet fra hans personlige Erfaring. Med Tungsindet
virkede naturligvis her den digteriske Trang til
Billeddannelse, til konkret Udvikling af de Forestillinger, der
kunde tjene til Udtryk for Stemningerne, snart direkte
Udtryk for disse, snart ved Kontrastvirkning Udtryk for
deres Modsætning. Følgende Udtalelser vise, hvilken
Magt Foregriben og Erindring havde over ham selv, og
hvilken Fare han deri saa.
I Aaret 1839 (25. Juli) skriver han i sin Dagbog:
»Derfor linder jeg saa liden Glæde ved Tilværelsen,
fordi, naar Tanken om Noget vaagner i min Sjæl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
