- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
47

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kere og stærkere, Momenterne stridigere og stridigere,
skønt hans Kraft samtidigt voxede, — eller maaske
rettere, fordi hans Kraft voxede; ti var den ikke voxet
(om end til sygelig Overspænding), havde han ikke kunnet
fastholde saa store Disharmonier og operere med dem.
Al rationel og naturlig Sammenhæng i Livet sprængtes
tilsidst for ham, og lian fældte en Fordommelsesdom over
det naturlige Menneskeliv som i sin inderste Rod
forvansket og fordærvet.

Det maa nemlig vel mærkes, og vil i det Følgende
blive nærmere paavist, at Søren Kierkegaards Indignation
og Polemik vel nærmest var fremkaldt ved den
roman-tisk-spekulative Fortoning af Livets Modsætninger, en
Fortoning, der især i Epigoners og Eftersnakkeres Mund
blev fad og overfladisk, men at det ikke blot var en
saadan forbigaaende Tids- eller Moderetning, lian vilde
til Livs. Han sigtede højere. Hvad lian vilde til Livs,
var egentligt al human og naturlig Livsanskuelse og
Livsførelse, Troen paa Livets ubrudte Kraft, paa dets
Evne til ad siue egne naturlige Veje at løse de
Problemer, dets egen Udfoldelse har ført med sig. I sig selv
er Ideen om »den højere Enhed« ogsaa kun et
moderniseret Udtryk for den Harmoni, den græske Tanke paa
sin Vis søgte og fandt, og som ingen menneskelig
Tænkning kan undlade at styre efter, selv om det er af stor
Betydning for Livets Rigdom og Dybde, at der ikke
slaas af paa Modsætningerne, og at man ikke for tidligt
og paa løs Grund fejrer »Mediationens« Fester.

Kierkegaard blev sig det ogsaa stedse klarere
bevidst, hvad det var for en Magt, han egentligt kæmpede
imod. Da »Systemets« Tid var forbi, var lians Kamp
ikke forbi. Han saa klart, at den naturvidenskabelige
Verdensopfattelse ad sin naturalistiske Vej hævdede den
samme Kontinuitet og indre Sammenhæng i Livet, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free