- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
51

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at man let kan skulke sig til større Dygtighed, end man
virkeligt besidder. »Det er vanskeligt at prøve sig selv
i Muligheden; det er lige som, hvis En, uden at turde
bruge Stemmen, skulde prøve, om han havde en stærk
Stemme. Hidtil forgæves har jeg mange Gange
spekuleret paa at finde et Middel til at kunne kontrolere sig
selv i Muligheden.« (Stadier paa Livets Yej. 3. Udg. p. 271.)
Han fremdrager ikke den anden tænkelige Mislighed, at
de Muligheder, der konstrueres, kunde være saa mørke
og abnorme, at Kraft og Mod sattes til i Kampen med
Skygger, uden at der fra denne Dvælen i Mulighedernes
Verden kunde hentes Dygtighed til at tage Virkelighedens
Kamp op. Og tillige: Virkeligheden kan man dog under
Tiden blive færdig med; men Muligheden er som en
Skygge eller en Taage, der danner sig igen, saa ofte
den sønderhugges; Kampen med Mulighederne bliver
derfor let en Øsen i Danaidernes Kar. Kierkegaard har
her virket langt mere som Romantiker, end han ønskede
og vilde. Han har for Mange fremtryllet en imaginær
Verden, der sugede al Kraft og Saft af den virkelige.
Der er Adskillige, for hvem hans Skrifter have været
som Løvens Hule, hvor alle Spor førte ind ad, ingen
tilbage igen. Andre have voldsomt maattet frigøre sig fra
hans Mulighedsverden ved et af de resolute »Afgørelsens
Ryk«, som han selv i anden Sammenhæng anbefaler.

Saa stor var hans Iver for personlig Sandhed, at
han udtrykkeligt vilde have slaaet. fast, at disse
Tanke-experimenter ikke dækkede lians egen Anskuelse.
Derfor digtede han ikke blot Karakterer og Situationer, men
ogsaa Forfattere. De pseudonyme Forfatternavne, som
staa paa hans fleste Skrifter, udgøre en hel Kreds af
Individualiteter paa forskellige Standpunkter. Det
ethans Stræben efter »at tænke i Existents«, der fører ham
til disse Pseudonymer. Hvilken Virtuositet han besad i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free