Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - A. Erkendelsesteori - B. Etik - a. Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plationens Hygge til Livskampens Strid og Uro og
paa-vist den Arena, livor den »væsentlige« Erkendelses
Gyldighed skal staa sin Prøve. Havde den dogmatiske
Hemsko ikke været, vilde hans Tanker have faaet mere
direkte universel Betydning. Nu maa der ske en
Oversættelse, en Udskillelsesproces, før de kunne komme til
at spille den Rolle for Menneskeheden, som tilkommer
dem.
B. SØREN KIERKEGAARDS ETIK.
a. Springet.
1. Der fremtræder i Tænkningens Historie en vigtig
Modsætning mellem to Typer paa Tænkere. For den
ene Type gælder det at finde Enhed, Sammenhæng,
Kontinuitet, at paavise successive Overgange og Mellemled
mellem de tilsyneladende mest modsatte Former for
Tilværelse, at godtgøre, hvorledes de tilsyneladende
kvalitativt forskellige Fænomener bestaa af samme Elementer,
kun i forskellige Blandingsforhold og
Sammensætningsformer. For den anden Type er Hovedinteressen
derimod at fastslaa de bestemte Forskelle, paavise, hvorledes
der paa visse Punkter i Tilværelsen fremkommer noget
kvalitativt Nyt, hævde de bratte Overgange, de
pludselige Svingninger, de skarpe Grænser mellem forskellige
Omraader. Hine Tænkeres Hovedbegreb bliver den
kontinuerlige , successive Overgang, Gradsforskelligheden,
Kvantitetsforholdet, disses Distinktionen og
Disjunktionen , Kvalitetsforskelligheden. De to Typer eller
Retninger støde sammen ved en Række store Problemer
paa Naturvidenskabens og Aandsvidenskabens Omraader.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
