Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Uvilkaarlige og det Vilkaarlige.
81
altsaa kun til Dels hos Øjet; Kierkegaard opgiver ogsaa
her sit Enten-Eller. Men Hovedsagen er: liar Øjet her
nogen Skyld? Der er en uvilkaarlig Trang til at lade
Øjet strejfe om, en Trang, som ikke kan siges at være
af det Onde. At Øjet paa denne sin uvilkaarlige
Om-strejfen, som er Vejen til alle betydningsfulde Erfaringer
og derved til al højere Udvikling, nu ogsaa blandt Andet
støder paa Afgrunden og betragter denne med uvilkaarlig
Opmærksomhed, det kan ikke være dets egen Skyld; det
vidste jo ikke forud, at Afgrunden var der, vidste end
ikke, hvad en Afgrund var. Og naar Svimmelheden
vækkes ved, at Forestillingen om det mulige Fald opstaar
og virker paa Sindet, saa sker der vel en Overgang fra
det Uvilkaarlige til det Vilkaarlige (for saa vidt man
ved Vilkaarlighed forstaar en Adfærd, der bestemmes ved
forndgaaende Forestillinger), men selve denne Overgang
foregaar jo uvilkaarligt, i Kraft af
Forestillingsforbindelsens Love. Selv om Faldet sker med Forsæt, saa er jo
(som Shakspere og Spinoza liave lært os) intet Forsæt
muligt uden Erindring, og Erindringen kan frembyde sig
lige saa uvilkaarligt, som Afgrunden frembyder sig for
det omstrejfende Øje. (Nærmere 0111 de lier berørte
psykologiske Sporgsmaal i min Psykologi. 3. Udg. p. 369.
371 og i mine »Psykologiske Undersøgelser«, p. 67. 7*4 f.)
Det er da muligt at gennemføre den psykologiske
Kontinuitet endnu mere end Kierkegaard liar gjort, og ved sin
Antedateren af det Punkt, paa hvilket han lægger den
afgørende Skyld, indrømmer han i Grunden, at Etiken
ikke staar og falder med »Springet«.
Kierkegaard har da i »Begrebet Angest« givet
Psykologien langt Mere end han konsekvent kan. Men
det var kun forbigaaende Indrømmelser. Hans Hoved- +
begreb er og bliver Enten-Eller, den kvalitative Afgørelses
Ryk eller Spring; med det opererer han overalt i sin
Hoffding: Søren Kierkegaard. q
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
