- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
101

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Begrundelse af Begrebet „den Enkelte".

101

(ler i Sandhed har vovet sit Liv, har havt Tavshedens
Maalestok«. (Uvidensk. Efterskr. p.421. Snilgn. Indøvelse
i Kristendom, p. 120.) Og dette er saa meget des
vigtigere, som man først ved at vove bliver ret opmærksom
paa sig selv, faar sit inderste Væsen frem! (Sygdommen
til Døden. p. 30.)

d) Det er af Vigtighed, at der handles strax, saa
snart den rette Erkendelse er vunden. Anbringes der et
Mellemrum, saa »gaar Erkendelsen af Kog«. Og dette
vil da let blive Følgen, naar jeg venter med at anvende
den, til jeg kan omdanne Verden, i Stedet for at begynde
med hvad jeg har lige for Haanden: mig selv. Deraf
kommer det, at vore Handlinger forholde sig til vor
For-staaen — ikke som det tro Aftryk af et Billede, men

»som Klatpapiret til Skriften, ved hvilken det har
ligget!« (Sygd. t. Døden. p. 95. Dommer selv! Anden
Række. p. 32.)

e) Ethvert Menneske er lagt herligt an, men det,
der odelægger saa Mange, er blandt Andet ogsaa denne
usalige Snaksomlied mellem Mand og Mand om livad der
skal lides, men ogsaa modnes i Tavshed.« (Uvidensk.
Efterskr. p. 375.) Den Enkelte — »ikke en enkelt
Udmærket, men hver Enkelt« — staar over Slægten. Her
er det egentligt Menneskelige, det, hvorved Mennesket
adskiller sig fra Dyret. (Synspunktet, p. 68 f.) Om det
Hojeste i mig har jeg derfor ikke Lov at tale med andre
Mennesker. (Efterladte Papirer. 1850. p. 343.) — Herved
forstaas, hvad der allerede er berørt, at Ironien er en
Overgangsform mellem det Æstetiske og det Etiske.
Ironikeren kan (som Sokrates) være betagen af den etiske
Fordring, men han er ogsaa betagen af Modsætningen
mellem hvad lian saaledes liar i sit Indre og den ydre
Virkelighed; Inkommensurabiliteten mellem det Indre og
det Ydre udtrykker han ved at behandle sig selv som et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free