- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
110

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - γ. Den religiøse Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ogsaa her kan (ler — lige soin ved den etiske
Livsanskuelse — spores en Ændring i Kierkegaards
Opfattelse. Tidligere havde han i Skriftet »Frygt og Bæven«
skildret Forholdet mellem det Etiske og det egentligt
Religiøse som et Modsætningsforhold, der fremkom ved,
at der i Kraft af Menneskets personlige Forhold til Gud
skete et Brud paa den almene etiske Lov. Dette vises
i en af mægtig Patos baaren Fremstilling ved Abrahams
Exempel: han er villig til at ofre Isaak paa Guds Bud,
skont den etiske Lov siger: du maa ikke ihjelslaa. Den
religiøse Tro er den Enkeltes Sag, fordi den Ophævelse
af det Etiske, som den kan fordre, ikke kan gøres
for-staaelig for Andre, da den kun betinges og forklares ved
Individets eget personlige Gudsforhold. Det Etiske er
derimod det Almene, det, om hvilket der kan være fælles
Forstaaelse mellem Mennesker. Kierkegaard staar ved
denne Opfattelse af det Etiske som det Almene her endnu,
lige som i »Enten-Eller« og i »Stadier« Hegel nærmere
end i den rent filosofiske Redegørelse i Uvidensk.
Efterskrift«, hvor, som tidligere fremhævet, den Enkelte og
hans personlige, isolerede Existents bliver et Hovedbegreb
ogsaa for den etiske Livsanskuelse. Efter Hegel var
Etiken væsentlig social; det etiske Livs Sfærer
Familie, borgerligt Samfund og Stat, hvor almene R^^^
gælde, og hvor det enkelte Individ kun er Moment.
Med denne Opfattelse bryder Kierkegaard først af religiøse
Grunde, for at hævde det personlige Gudsforhold i dets
absolute Gyldighed; men Bruddet, der er Et med
Fremdragelsen af den Enkeltes Begreb, faar tilbagevirkende
Betydning for Opfattelsen af det Etiske. Den Opfattelse,
lian udvikler i »Uvidensk. Efterskr.« er den, at det Etiske
først faar sin egentlige Genstand, sit absolute Formaal
gennem det Religiøse, og at paa den anden Side det
Religiøse væsentligt er af etisk Art, er et Liv i Stræben,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free