Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - γ. Den religiøse Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ytring. Han optræder som den skjulte Inderligheds
Ridder« — saa længe indtil det religiøse Forhold for
ham antager en saadan Energi, at det fordrer ydre
Optræden og Brud med Verden. (Uvidenskabelig Efterskr.
p. 387 tf.)
2. Ved denne Opfattelse af det Religiøse har
Kierkegaard fra første Færd overskaaret Baandet mellem det
og Menneskenaturen. Det er et Fremmed, der kommer
ind i Verden og skal tvinges sammen med Naturen uden
nogensinde at kunne blive Et med den. Han gaar ud
fra en Ide om Fuldkommenhed, som er dannet uden
noget som helst Hensyn til den virkelige Menneskenatur.
For den historiske Opfattelse er derimod de religiøse
Ideer Anticipationer og Idealisationer af det, der er
givet i Erfaringen og bevæger sig i Menneskeaanden.
Under den inderligt og kraftigt bevægede Følelses
Indflydelse former der sig for Fantasi og Tanke Ideer og
Forbilleder, som formaa at virke tilbage paa den
Jordhund, af hvilken de ere fremvoxede. Men bortskærer
man Muligheden af, at Menneskelivets højeste Idealer
kunne have udviklet sig af Livet selv, af det ved
Livserfaringerne bevægede Sind, saa bortskærer man
egentligt med det Samme Muligheden af, at Idealerne kunne
virke paa Naturen. Den kvalitative eller absolute
Forskel ophæver Muligheden af et positivt Forhold.
Religionernes vældige Magt over Sind og Villie beror paa, at
de ere de store Skatkamre, i hvilke Menneskeaanden har
nedlagt nogle af sine inderligste Erfaringer. Men den
religiøse Stræben modsiger sig selv, naar den i sin Iver
for at sætte Religionens Genstand saa højt som muligt,
anbringer et gabende Svælg mellem den og Livet, hvis
Forbillede den skal være. En Gud, der ikke er Ideal
og Forbillede, er ingen Gud. Der har derfor ogsaa
stadigt gjort sig etisk-religiøse Betænkeligheder gældende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
