Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - c. Maalestokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tingelser til Stede for den lidenskabelige Hengivelse til
det Absurde. Derfor opererer han stadigt med
Spændingsforhold og lader den stigende Lidelses Piskeslag falde stedse
voldsommere paa »den Enkeltes« Ryg. Hvad der vilde
blive at beundre i en saadan Etik, naar den blev
realiseret, vilde være den lidenskabelige Energi, den
Villies-kraft, hvormed der holdes ud trods Spændingen. Men
saadanne Egenskaber kunne ogsaa lægges for Dagen i
helt andre Formaals Tjeneste, som naar Guldmageren paa
sin Vis søger »det Absolute«, som ogsaa her er grusomt,
aarie og silde, med stigende Lidenskab og Smerte,
»hadende« og ofrende Hustru og Born for dets Skyld.
(Balzac: La recherche de Tabsolu.) Den lmmane Etiker
staar over for Asketen, som Kemikeren over for
Alkymisten. Han beundrer Energien, Udholdenheden,
Lidenskaben og de mange nye og dybe Tanker, der
frembringes under det ensomme Arbejde; men han ønsker
alle disse ædle Kræfter anvendte i andre Formaals
Tjeneste.
4. Den rent formale Betragtningsmaade, som
Kierkegaard anvender ved Fremstillingen og Vurderingen af
Stadierne, fører ham til Konsekventser, han selv gyser
tilbage for. Dersom Modsigelse og Lidelse var
Kendemærkerne paa det Højeste, saa maatte jo, det synes at
være nødvendigt, det absolute Paradox være det, hvor
Gud ikke blot blev Menneske, men blev det saaledes, at
han var ukendelig, fordi han levede ganske som andre
. Mennesker og i de sædvanlige menneskelige Forhold,
uden at hverken Levevis eller overnaturlige Begivenheder
og Handlinger henledte Opmærksomheden paa ham! Og
maatte lian ikke tillige være prøvet i det, der forekom
Kierkegaard efter egen Erfaring at være den mest kuende
Lidelse, Tungsindet, den sjælelige Sygdom? Disse Tanker
ere gaaede gennem Kierkegaards Sind og have faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
