Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Søren Kierkegaard og Kristendommen - A. Personligt Gennembrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frygt for Tyskland er en Indbildning, en Leg, et nyt
Forsøg paa at smigre Nationalforfængeligheden«.
Hvad der mægtigst bevægede ham i disse Aar. var
ikke hvad der foregik i Verden, men hvad der foregik i
lians Indre. Og det var da ogsaa den væsentligste Grund
til, at han ikke stansede sin Forfattervirksomhed og trak
sig tilbage til et stille Liv paa Landet. Det
Gennembrud, der var sket i ham i religiøs Henseende, havde
ladet Kristendommen faa en personlig
Virkelighedsbetydning for ham, som den hidtil ikke havde havt. Den
stærkere vakte religiøse Bevidsthed vakte atter en
skarpere Kritik af den bestaaende Kristenhed, hvilket fik
Udtryk i de religiøse Skrifter lian forfattede i 1848, i
en Periode, hvor Uroen i de ydre Forhold og personlige
Vanskeligheder i økonomisk Henseende paa mange Maader
pinte ham. Denne »nye Produktion« satte lian selv over
den tidligere. Hovedskrifterne vare »Indøvelse i
Kristendom« og »Sygdommen til Døden«, hvortil endnu kom »Til
Selvprøvelse« (af hvilket sidste Skrift anden Del først
blev udgivet længe efter lians Død). I disse Skrifter
udtaltes det kristelige Ideal i hele dets Strenghed med en
skarp Dom over den bestaaende religiøse Tilstand og dens
Repræsentanter.
Sporgsmaalet var for ham 1111 for det Første: skulde
disse Skrifter udgives, før han søgte kirkelig Ansættelse,
eller senere? Vilde han ikke umuliggøre sig som
Em-bedskandidat, hvis lian udgav dem før, og vilde det ikke
være uærligt at udgive dem senere? — Men dette
Sporgs-maal druknede snart i et for ham langt større
Spørgs-maal: Skulde de udgives under hans eget Navn eller
pseudonymt? Det Første vilde jo betyde, at han selv
personlig paatog sig at gøre Fyldest for den Forestilling
0111 at være Kristen, som blev hævdet i disse Skrifter.
Og var det ikke hans Pligt? Maatte han nu ikke tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
