Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Søren Kierkegaard og Kristendommen - A. Personligt Gennembrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligiøse, og altsaa har Kærlighed, saa gør denne
Indvending et dybt Indtryk paa ham, ham som saa gerne
vil være hos de Lidende, livis eneste Trøst og Glæde
det i Grunden er at trøste de Lidende«. (Efterladte
Papirer. 1849. p. 44.) — Vel afvises denne Indvending i det
Følgende med, at den taler den menneskelige
Medlidenheds Sprog, — at Kristus er det Absolute, og at det
Absolute er grusomt: end ikke tillader at begrave sin
Fader. — Men Indvendingen har atter og atter rejst sig
i Kierkegaards Sind. Kogen Tid efter lyder den
saaledes: Men nu de Mennesker, den store Mængde af
Mennesker, som maa anvende deres meste Tid paa at
fortjene Livets Ophold, i underordnet Gerning: i
Forholdet til dem vilde det dog være en Grusomhed at skrue
dem Prisen op. Her bor jo dog menneskeligvis til Veje
bringes en Trøsten og en Mildhed, netop fordi det i
saa-danne Mennesker kan være deres Bekymring og denne
sand i dem, at det just smerter dem ikke at kunne leve
for noget Højere .... Nej paa den dannede og velhavende
Klasse, de om ikke Fornemme, saa dog det fornemme
Bourgeoisi: der skal der sigtes, der skal Prisen skrues
op i Salonen«. (Efterladte Papirer. 1849. p. 79 f.) —
-Dog ogsaa over for de Lykkelige rejser Medfølelsen sig:
Naar jeg skulde forkynde Kristendommen i Sandhed, saa
skulde jeg altsaa forstyrre hele denne lykkelige
Tilværelse, som kan linde Sted, hvor man ikke kommer i
Berøring med Aand .... Stundom er det mig, som gik jeg
og bar paa en Forbrydelse ved denne min Viden om
Kristendom«. (Efterladte Papirer. 1850. p. 161.) Og
lian følte, at af de lykkelige Naturer maatte Strengheden
foles endnu stærkere end af ham selv, der jo hele sit Liv
igennem havde været stedt i indre Lidelse: »Jeg lever
mi en Gang i Tungsindets særskilte Kahyt — men jeg
tøf glæde mig ved at se Andres Glæde At være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
