Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Sostrene paa Kinnekullen.
—- Jeg bliver i mit Hoved ganske svimmel,
naar jeg betænker Alt, hvad der behøves,
for vi os gifte kan. — Ak ja! —- Min Fod
vil ofte trættes af at træde Hjulet,
og Haanden mattes af at drage Traaden,
sor det kan skee. Men jeg vil atter fpinde.
(Hun sætter sig ned og fpinder.)
Ulrikka. Iohauna.
Jol)anna kommer ind med en Krands og en Kurv med Blom-
ster, ogsaa hun er festlig smykket. Hun sætter Kurven paa Bordet
og tager derpaa nogle Blade, som hun stikker ind i Vnret til den
lille Fugl.
Johanna.
Der kan du see, at jeg dig ikke glemte,
du lille Stakkel! — Sce, hvor glad den otivejct »
Det var dog godt, at Axel redded dig,
da du forladt var falden ned af Reden.
Ulrikka (i sine egne Tanker).
Ja Sindet bliver beesk og bittert, naar
bestandig vi maae trælle Dagen hen.
Johanna (vender sig om til 1)ende).
Der sidder hun igjen og foinder. Ulrikka, hold nu
op! Snart er det Tid at gaae til Gilde.
iUlrikka svarer ikke.)
Johanna.
Ulrikkal Du drømmer jo.
Ulrikka.
Hvad vil du mig? Lad mig i Ro!
Johanna
Ak, saaledes sidder du den hele Dag, ligesom om
du var fafttryllet til Rokkehjulet
Ulrikka.
Det er jeg ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
