Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 z Søftrene« paa Kinneknllen.
den røde Guldtraad, hun, som lokket blev
af en ubaendig Higen efter Rigdom
i Fjeldet ind, hvor Dhbets Lygtemaend
med Ædelstenens kolde Flammer lege.
Om hende skal en Tryllekreds J sone,
« saa hendes Tanker dreie sig som Tenen,
saa fast hun fanges i sit eget Spind,
saa ei hun agte skal paa Tidens Gang,
saa Dagene skal glide hen som Skygger,
der aldrig tælles, og der ei bemærkes.
Første Stemme.
Dit Bud skal skee.
Anden Stemme.
Hersrem J Fjeldets Børn!
Første Stemme.
Vi dandse Haand i Haand med Fodtrin lette,
vi hendes Sjel til Hjulets Ring skal flette. f
(Fjeldlongen gaaer.)
Baggrunden aabner sig, hvor Ulrikka først sidder taus og spin-
der; noget efter synger hun, idet hun vedbliver at svinde, følgende Sang:
En Skat jeg alt har, snart jeg flere skal eie,
Bestandig i Kreds maa sig Guldtenen dreie,
Og ei tør jeg hvile, jeg Hjulet maa træde,
Jeg Horren maa snoe, jeg maa Guldtraaden vade.
J Gaar var jeg Gjest i den Fattiges Hytte,
J Dag ei med Konger min Lod vil jeg bytte;
Dog ei tør jeg hvile, jeg Hjulet maa træde, !
Jeg Horren maa snoe, jeg maa Guldtraaden mede-
See Sølvaaren glimter i Fjeldvæggens— Stene,—
Men Fjeldet er koldt, og jeg sidder alene,
Og ei tør jeg hvile, jeg Hjulet maa træde, . ,
Jeg Horren maa snoe, jeg maa Guldtraaden Rede-. — —
R
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
