Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søstrene paa Kinnekullen. · 69
·j7·er·t·Dagvcerk— og kan rolig lukke Jer.
«—·— Min Fader sagde tidt: Du bli’er ei mæt
af Rigdom, før din Mund er fuld af Jord.
— Nu skal han see. Ja han skal undre sig,
; — og Jørgen og Johanna. — Har jeg Raad
YED » at skjenke hende Noget af mit Guld?
« - « —— Nei, nei! — Det gaaer ei an! —- Men dog jeg vil
af Bjerget op, jeg vil ei længer blive.
· — Ja, Jorgen, nu skal ogsaa vi tilsidst
vort Bryllup holde!
(Hun kalder.)
Kom, du Fjeldets Drot,
og hør mit Kald! Jeg vil af Hulen op.
Fjeldkongeu. Ulrikka.
Fj el d k o tt g e n (staaer pludselig for hende og siger :)
. szDet kan du, men da lukkes Bjergets Port,
og aldrig vender du til os tilbage.
Ulrikka.
Kan daljeg aldrig spinde Guldtraad meer?
—— » Fjeldkongen.
Nei aldrig.
Ulrikka.
Saa er det bedst, jeg spinder lidt endnu,
7 thi Ingen vide kan, hvad han behøver.
"» "(Hun sætter sig igjen til Rokke11, Sangen lyder atter stærkere-)
Ulrikka (kommer igjen srem).
Nei! Jeg har ingen Ro sor disse Toner;
de drage mig af Bjerget op. Jeg kan
, ei blive længer.
« , Fjeldkongen.
Godt, din Villie skee!
sg alt dit gyldne Spind skal følge dig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
