Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sostrene paa Kinnekitllen.
iic hsait siger. Det kan ikke være mig,
han taler til. Men seer jeg ret!
» (Hiin gaaer pludselig hen og tager Jngeborg i Haanden.)
· Johannal
;— Saa er det dig! Saa har jeg gjettet rigtig!
» ·« igDit holder virkelig i Dag dit Bryllup.
« Jngeborg .
O Moder, frels mig dog fra denne Qvinde!
Ulrikka
Johannal Sosterl kjender du mig ei?
Jeg er Ulrikzka jo.
" » · Johanna.
» .·»4 — · Ei hvilket Vanvid!
Ulrikka er forlængesiden død. «
’ Ulrikka
Nei, jeg er ikke død, det seer J jo!
; ’-«-.""Fjeldkongen lokked mig i Bjerget ind,
, .» der sad jeg eensom ved min Rok og spandt
i Fjeldets dunkle Hal, jeg veed ei selv
hvorlcenge. Men jeg skal det vise snart,
at ikke jeg har spildt min Tid. .
· Johantla tbetragter hende længe).
» - "· Kan Saadant
» da være muligt?
· Ulrikka.
Er ei Jorgen her?
N·it er vor Fremtid sikkret, haaber jeg;
thi nu jeg samlet har, hvad vi behøve.
; Johanna.
I Jeg mindes disse Træk — hun ligner grant
C min Fader i hans allersidste Tid.
Ulrikka.
»el»v»ar der klamt og fugtigt hist i Bjerget,
axhvide Dunsteristeg af Dybet op
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
