Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prisfaldet paa kobber sammenlignet med prisfaldet paa
øvrige store tekniske forbrugsgjenstande, som kul, jern, bly
o. s. v.; samt selv.
Kobber staar med hensyn til prisfaldet i de sidste 30—40
aar ikke isoleret, men har i saa henseende delt skjæbne med
en flerhed af de øvrige store tekniske og sociale
forbrugsgjenstande, som kul, jern, bly og øvrige metaller; salt, kalk,
cement; videre træmaterialer og de vigtigste næringsmidler
(ex. korn) samt mange beklædningsgjenstande. Med andre
ord, myntenhedernes kjøbeevne lige over for de vanlige
forbrugsgjenstande har i det hele og store tiltaget, eller guldet
er steget i værdi; samtidig kan vi ogsaa paapege, at i endnu
høiere grad har arbeidslønnen tiltaget.
Det ligger udenfor nærværende afhandlings ramme i sin
helhed at gaa nærmere ind paa disse statsøkonomiske
problemer; kun kan det for os være af interesse at nndersøge, om
prisfaldet paa kobber har været høiere eller lavere end
prisfaldet paa øvrige metaller og andre nærstaaende produkter.
Til belysning af dette problem hidsætter vi en
oversigts-mæssig tabel, hovedsagelig bygget paa Ad. Soeibeers opgaver
— i hans bekjendte statsøkonomiske arbeide „Materialien zur
Erlåuterung der wirthschaftlichen Edelmetallverhåltnisse und
der Wåhrungsfrage“, 1886 — og derhos kompletteret og
delvis holdt å-jour af mig selv. Som enhed (100 %) har
Soetbeer valgt gjennemsnitsprisen i 1847—50, — altsaa i det
sidste fem-aar (eller fir-aar) før de ved Krimkrigen fremkaldte
stærke fluktuationer paa markedet.
Frr Jcobber gjælder den første kolonne Røros-kobber, nemlig
garkobber indtil omkring 1889 eller 1890 og senere raffinadkobber, f-r
bleven betalt med et snes kr. høiere pris pr. ton, altsaa 1—1.5 % mere,
reduceret til enhedsprisen, 59’/2 Spd. pr. Sk®. = kr. 1.490 pr. m. ton i
1845—50. Anden kolonne, der ligeledes er beregnet efter prisopgaverne
i forrige afsnit, gjælder Mausfelder raffinad, med gjennemsnitspris Rm.
1.745 i 1845 —50 og middelpris Rm. 1.095 i 1891 —93. Tredie kolonne er
aftrvkt efter Soetbeer; enhedspris Rm. 1.720 pr. m. ton. Fjerde kolonne
gjælder Chili bars. hvor vi har beregnet gjennemsnitsprisen for
fem-aarene 1866—70, 1871—75, 1876—80 og 1881—85 og saa valgt en enhed
(75 ’£ 4 sli.), hvorved prisen for disse fire femaars-perioder paa rad
kommer til a,t stemme nogenlunde nøie med de tre første kolonner; pris
40’,’e £ for Chili bars i 1894 svarer til prisprocent — 53.2 %.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
