- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
72

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er reduceret til under halvdelen af, hvad landet præsterede
under kobberdriftens glansperiode.

Paa talrige steder i Chili, hvis kobberforekomster
op-træder gangformigt, i og ved eruptiver, har man gjort den
erfaring, at forekomsterne er blevne fattigere mod dybet;
øverst mod dagen førte gangene rige oxydiske og chloridiske
ertser; saa fulgte kobberkis med brogetkobber og
kobber-glans, medens paa større dyb gangene fortrinsvis fører
kobberkis opblandet med svovlkis;, paa nogenlunde analog maade
opgives det ogsaa at forholde sig i Butte- eller
Anaconda-distriktet i Montana.

Flere af de tidligere vigtigste chileniske gruber, som
f. ex. Chanaral og Panulcillo, er allerede nedlagte, dels fordi
malmforraadene var udtømte, og dels fordi gangene blev
fattigere mod dybet. Andre derimod drives fremdeles i
betydelig stil, og at man ikke opgiver modet, fremgaar bl. a. deraf,
at man fleresteds, som ved Montanes, Cousino, Coronel og
Lota, har indført bessemering med elektrolyse.

I Bolivia møder vi ved Coro-coro, paa sydsiden af
Titi-caca-søen, en ganske bekjendt forekomst, — af gedigent
kobber og kobberoxyder, indsprængt i V2—10 m’s mægtighed i
sandsten og skifer, tilhørende triasformationen, — som i de
senere tider har leveret i middel 2000 tons kobber aarlig;
da man nu faar jernbane i nærheden, vil produktionen
muligens blive forøget.

I Yenezuela har man et ganske betydeligt kobberverk,
Quebrada, som dog i de senere aar viser nedadgaaende
produktion; i 1891 6.500 tons, i 1892 3.100 tons og i 1894 2.500
tons; driften opgives i 1892 at have medført et tab paa 66.905
hvoraf man maa kunne drage den slutning, at under de
nuværende lave priser vil dette verk neppe kunne blive udvidet.

Af øvrige sydamerikanske stater kan nævnes Argentina
og Peru, hvor bergverksdriften paa kobber dog hidtil spiller
en høist underordnet rolle.

I Mexico er der et stort kobberverk, Boleo, som eies af
de franske E.otschild’er, og hvor produktionen i de senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free