- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
86

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

forskjellige notitser, saavel i amerikanske som i tyske
tidsskrifter, er bleven paastaaet, at aarsagen til
hemmeligheds-fuldheden ved Calumet & Hecla i de allersidste aar er at
søge i, at de store dividender tildels er blevne tagne af de
faste fonds eller reservekapitaler, og at verkets
netto-fortje-neste under de sidste aars lave konjunkturer skal have været
meget liden eller kånske endog ingen. Selv om dette dog
er overdrivelse, er det i alle fald en kjendsgjemmg, at kursen
paa selskabets aktier har dalet noget (jan. 1893 kurs 295—320
dl. pr. aktie, hvorpaa oprindelig, i slutten af 1860-aarene, var
indbetalet 25 dl.; juli 1893 kurs 247—280 dl.; opgaver fra
sommeren 1894, da kobberpriserne naaede sit minimum, har
jeg ikke kunne faa fat i).

Ved Tamarack, som er en af de mest rentable
liobber-gruber i den hele verden, beløb produktionsomkostningerne i
de fire sidste aar, 1891—94, sig til 9.11, 7.64, 8.03 og 8.31 cts.
pr. lbs. (= 670 kr. pr. ton).

Yed Quincy, hvor ligeledes kursen paa aktierne har
af-taget temmelig stærkt under de senere aars daarlige
konjunkturer for kobber, synes produktionsomkostningerne for tiden
neppe at kunne reduceres til under 8.25 å 8.50 cts. pr. lbs.

Yed Osceola har produktionsomkostningerne i de senere
aar ikke været under 9 cts.; ved Atlantic ikke under 11 cts.;
tilsvarende forhold møder vi ogsaa ved Kearsage; og en række
forskjellige Lake-gruber, som tilmed gjennem længere
aar-rækker har været drevne i ganske betydelig stil — saaledes
Allouez, Cliff, Huron, Isle Royal, Minnesota, National,
Pelva-bic med flere — har i de senere aar maattet indstille driften,
fordi arbeidet ikke længere lønnede sig. At produktionen i
det hele seet alligevel har været i tiltagende, skyldes den
kolossale drift først og fremst i Calumet & Hecla og videre
i Tamarack og Quincy; navnlig kan vi fæste
opmærksom-heden ved den i nærheden af Calumet & Hecla beliggende
Tamarack-grube, hvor arbeidet for alvor først begyndte i 1885,
men hvis to dybeste skakter allerede har naaet større dyb
end ved nogen anden grube i verden; 15de’mai 1894 havde nemlig
disse to Tamarack-skakter naaet et dyb af resp. 4020 og 3915
eng. fod, medens den tredie dybeste skakt i verden, ved en
belgisk kulgrube, er 3900 eng. fod dyb.

Som vi allerede ovenfor har berørt, falder Lake-feltet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free