- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
90

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

først en smeltning paa raasten i waterjacket-ovn; derpaa
bessemeres raastenen, der oftest holder 40—60 % kobber,
til Manhés-kobber (med 99 % kobber). Indtil dette stadium
falder Montana-processen temmelig’ nøie sammen med
Røros-processen; den endelige raffination derimod sker i
Montana-feltet for en meget væsentlig del ad elektrolytisk vei,
hvorved de ædle metaller udskilles som biprodukt. Af hele de
Forenede Staters kobberproduktion, stor 147.000 tons i 1893,
var saaledes i nævnte aar ikke mindre end 38.000 tons
elek-trolyt-kobber; og i det allersidste aar har den elektrolytiske
proces her vundet endnu større udbredelse 1).

I Montana- eller Butte-feltet, hvor hyttedriften i middel
kræver 60 % af de totale driftsudgifter, har de metallurgiske
processer vundet en meget høi grad af fuldkommenhed ;
spe-cielt kan vi nævne, at Anaconda-verket baade har det største
bessemer- eller Manhés-anlæg og det største elektrolyt-anlæg
(efter Thofehrns system), som hidtil overhovedet er bygget;
elektrolyse-udgifterne opgives til kun 0.6 ots. pr. lbs. (= kr. 48.50
pr. ton kobber; til sammenligning kan paapages, at Siemens &
Halske i Berlin sommeren 1893 for eventuelt norsk anlæg
opgav elektrolysendgifter, medregnet amortisation og
admini-stration og med Manhés-kobber som udgangsmaterial, til
55 Rm. pr. ton kobber).

Som vi allerede ovenfor har berørt, fører
kobbermalm-gangene i Montana dels kobberkis, med kobberglans og
bro-getkobber, og dels kobberkis med svovlkis, — altsaa dels
særdeles rige malme og dels vanlige, mere fattige malme. I
de „øvre gangdyb“ var de rige ertser stærkt forherskende,
og da tilmed disse rige ertser, med 40—60 % kobber eller
derover, i de første aar i stor udstrækning blev forsendt fra
Montana til forsmeltning dels i den østlige del af de Forenede
Stater og dels i Europa, kom strax ud den opfatning, at
Butte-malmen gjennemgaaende skulde udmærke sig ved exceptionel
høi kobbergehalt; dette var dog, som nærmere udviklet i en
udførlig artikel af A. E. Ledoux „The future of copper
pro-duction in Montana", i „Mineral Industry“, 1893, en
fuldstæn-dig misforstaaelse.

*) I 1894, totalproduktion i de Forenede Stater af kobber = 160.000
tons; deraf 67.000 tons (eller 42%) elektrolytkobber.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free