- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
132

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

første del af det 16de aarhundrede1) (ca. 1530—1550 for
statens regning; Guldnæs ogsaa drevet senere, dels privat
og dels fiskalt, saaledes 1634—1648, 1691—1707, i slutten af
det 18de aarhundrede).

De øvrige ældste kobberverk i vort land stammer fra
begyndelsen af det 17de aarhundrede; saaledes blev Kvikne
eller Indset kobberverk, det ældste af de senere saa talrige
kobberverk i det trondhjemske, optaget til drift i aar 1631;
Ytterø-verket i 1636; Sells-verket i Gudbrandsdalen i 1642,
og Lilledals kobberverk i Kvindherred i 1647.

Den første malmanvisning ved Røros blev opdaget i 1644;
strax begyndte her, oprindelig under ledelse af funktionærer
fra Kvikne kobberverk, en efter datids forholde meget
betydelig drift, som uden afbrydelse har vedvaret til vore dage, og
som forhaabentlig ogsaa kommer til at fortsætte i lange aarrcekker
ud gjennem fremtiden.

Navnlig efter fundet af de vigtige kobbermalme ved
Røros og vel ogsaa animeret ved det økonomiske held, der
fulgte dette verk, opstod der en hel række kobberverk
næsten over hele det trondhjemske, og der er her — i hele
strækningen fra Foldal, Lilleelvedal og- Tønsæt i syd over
Kvikne, Ørkedal, Røros, Guldal, Tydal, Selbo og Meråker
frem til Ytterøen og Værdalen i nord — næsten ikke et
eneste præstegjæld, ja kanske ikke engang et eneste annex,
hvor man ikke i sin tid har havt grube eller hytte igang paa
kobber. De verk, som her naaede frem til den største
produktion, var, foruden Røros, navnlig følgende: Kvikne (1631

—ca. 1790); Løkkens (Meldalens) kobberverk (optaget 1652;
smeltningerne indstillede ved midten af indeværende aarh.;
en enkelt grube endnu igang); Selbo (eller Meråker)
kobberverk (1713—1726 og 1737—ca. 1890); Foldalens kobberverk
(1748—1876); senere ogsaa Ytterøens kisgrube (i ældre dage
drevet, om end i ganske rige stil, paa kobbermalm; siden
begyndelsen af 1860-aarene drevet som kisgrube, i perioden
1862 til 1876 med meget stort belæg).

I det 17de og 18de aarh. og i begyndelsen af indeværende

*) Noget ældre end dette thelemarkske kobberverk var nogle rent
ubetydelige skjærp paa kobber og bly paa Eker (mellem Drammen
og Kongsberg).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free