Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og endelig 1844 til 1846 2 °/0 af den hele produktion,
hvor-efter tienden endelig fuldstændig sløifedes i 1846. Paa denne
maade er, ifølge Hiort-Krags summation, af verkets samlede
produktion fra 1644—1844, stor 345.908 Sk®., som tiende
bleven udredet 31.355 Sk®. (= 9 % af den hele produktion).
Hertil kommer, at staten i den sidste halvdel af det 17de
aarh. og i det 18de aarh. næsten den hele tid belastede vore
kobberverk med en udførselstold paa kobber, stor oftest 6
Rdl. pr. Sk®.; en stund havde man endnu en extra
produk-tionsafgift (paa 2 % af produktionen).
Yed disse forskjellige afgifter — særlig tiende og told —
havde verket, fra dets optagelse til 1792, ifølge et i dette
aar foretaget temmelig nøiagtigt opgjør, ialt indbragt det
offentlige 3.189.236 Rdl. *) (Se Dahles Røros-beskrivelse, s. 255).
*) At denne opgave maa være nogenlunde korrekt, fremgaar ganske
enkelt deraf, at Røros indtil aar 1792 for det første havde betalt i
tiende til staten temmelig nøiagtig 23.500 Sk® garkobber (in natura),
hvilket efter middelværdi 72 Rdl. pr. Sk® giver 1.692.000 Rdl. Hertil
kommer udførselstold, oftest 6 Rdl. pr. Sk®, af den væsentligste del
af alt det kobber, som verket selv beholdt; dette kobber beløb sig
til verkets egen produktion indtil 1792, stor 235.767 Sk®, fratrukket
tienden, 23.500 Sk® ; altsaa 212.000 Sk®; lidt af dette vil være
bleven forbrugt i landet, og eaa stund, i alle fald ved midten af det
17de aarh., existerede der ikke nogen udførselstold paa kobber*
Skjønsmæssig kan man regne, at 200.000 Sk® er bleven exporteret
af verket selv (eller dettes participanter); 6 Rdl. pr. Sk® i
udførselstold heraf giver 1.2 mill. Rdl.; naar dette adderes til tiendens værdi,
faar man et beløb af 2.9 mill. Rdl. Hertil kommer for en periodes
vedkommende ogsaa en særskilt extra produktionsafgift.
Det er ganske éiendommeligt, at medens staten (don dansk-norske
état) indtil 1814 havde havt et tab af det af staten selv drevne
Kongsberg sølvverk paa 3.175.000 Rdl. (efter prof. Hellands beregning, hvorom
nedenfor), havde staten samtidig havt en endnu større indtægt af det
privat drevne Røros kobberverk, nemlig indtil 1792 en indtægt a/ 3.190.000
Rdl. og indtil 1814 en indtægt af rned rundt tal 3.7 mill. Rdl.
De skatter, som Røros kobberverk — ligesom ogsaa de øvrige
private bergverk — i tidligere dage havde at betale, var aldeles
kolossale; saaledes for Røros: først tiendepartén af den hele
brutto-produktion som tiende; derefter 6 Rdl. — undertiden noget
mindre, paa den anden side dog ogsaa op til noget over 7 Rdl. —
pr. Sk® eller omkring 8 % af kobberets værdi som udførselstold;
udgjør i sum ikke mindre end 17°/q af produktionsværdien. En stund
havde man hértil desuden eri særskilt mindre extra
produktions-skat (paa 2 %; samlet beskatning altsaa 19 %).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
