Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1884; b. 29, 1885) og dels til de udførlige beretninger i den
officielle bergverksstatistik. Heraf gjengiver vi et kort uddrag
(se foregaaende side).
Anden kolonne (i denne tabel), over malmens netto
kobber-indhold (altsaa den kobbermængde, som faktisk blev udvunden,
dels ved smelteproces og dels ved extraktion) er skjønsmæssig
beregnet af mig; denne oversigt gjør ikke fordring paa stor
nøiagtighed*).
Den gjennemsnitlige kobbergehalt i exportkisen og
kob-bermalmen kan for hele de øvre og midtre dele af gruben
(driftsperioden indtil slutten af 1880-aarene) opføres med 3.75 °/0;
mod dybet blev kisen kobberfattigere. — Naar alle
forsøgs-drifter medregnes, faldt der i middel ved driften omtrent lige
dele malm og berg; naar forsøgsdrifterne fraregnes, omkring
60 % malm og 40 % berg. Følgelig kan for grubens øvre
og midtre dele den midlere netto kobbergehalt opføres med
2—2.25 % for selve leiestedet og 1.8—1.9 %, naar
forsøgsdrifterne medregnes.
Ialt er ved Yigsnæs grube, som er afsynket til vertikalt
dyb 735 m, og som praktisk talt kan regnes at være afbygget
til 600 m’s dyb, medens kis i ganske store mængder (men
med lavere kobbergehalt) er gjenstaaende i grubens bund,
bleven produeeret 815.000 tons exportkis, medregnet
kobbermalm (og noget skjærsten2), som vi — da nævnte tal, som
tidligere paapeget, ogsaa omfatter noget skjærsten — vistnok
med sikkerhed kan afrunde opad til 850.000 tons kis og malm,
muligens endog til 900.000 tons.
Da gruben praktisk talt kan regnes at være afbygget til
omkring 600 m’s dyb, er der for hver m vertikal afsænkning
i middel bleven produeeret med rundt tal 1500 tons kis og
malm. Dersom kis-„stokkene" fortsætter med samme
gjennemsnitlige mægtighed til 1000 m’s dyb, skulde gruben til
dette dyb i sum kunne producere omkring 1.5 mill. tons kis
og malm.
’) I H. R. Merton & Co.’s tidligere gjøngivne tabel (s. 6—7) verdens
samlede kobberproduktion, fra 1879 til 1894, er under „Vigsnæs“
sandsynligvis ogsaa medregnet kobberindhold i kobbermalm og kis,
indkjøbt gjennem Vigsnæs-verket (Hemixen) fra øvrige gruber i
Norge, kansko ogsaa fra gruber i andrø lande.
2) 1 del skjærsten ropræsenterer omkring 5—6 dele kobbermalm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
