- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
215

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

{der telt siden begyndelsen af forrige aarh. producerede mindst
dobbelt, jævnlig endog tre- eller firedobbelt saa meget kobber
som alle de øvrige trondhjemske kobberverk tilsammen) holder
sig derimod fremdeles, om det end i de senere tider har havt at
Jcjæmpe med vanskelige konjunkturer, og verket er i den senere
tid bleven betydelig udvidet.

Yed siden af Røros kobberverk er i dette aarhundrede
opstaaet flere andre ganske betydelige verk, nemlig:

Altens kobberverk, optaget 1825 og nedlagt 1878.

Vigsnæs; optaget 1865 og nedlagt 1894;
videre Aamdals kobberverk, som undertiden var i drift i
gamle dage, men hvor arbeidet først har været af betydning
i den sidste del af indeværende aarh.;

endelig Sulitelma kobberverk, som antagelig i de nærmest
følgende decennier vil blive vort lands vigtigste kobberverk.

Paa grund af de betydelige og kostbare anlæg, som er
en uafviselig betingelse for økonomisk drift under nuværende
forholde, vil ganske smaa verk nu ikke — eller i alle fald
ikke uden under særlig gunstige betingelser — overhovedet
kunne existere; dette, i forbindelse med de synkende
kobber-priser, er de vigtigste aarsager til, at de forskjellige gamle
smaa kobberverk har maattet indstille driften.

Som vi nærmere har gjennemgaaet under afsnittet om
Røros, har det —■ trods arbeidslønnens stigning — ved de
indgritende tekniske fremskridt navnlig i de sidste to eller
tre decennier lykkes at reducere produktionsomkostningeme
i ganske væsentlig grad; denne reduktion har dog hidtil i sin
almindelighed ikke holdt skridt med kobberets prisfald —
idet kobberets prisfald er i forhold 100 til 45—50, reduktionen
af produktionsomkostningeme derimod kun i forhold 100 til
65 kanske 60 — 65; — og som generel regel, hvorfra der
vistnok paa grund af lokale betingelser*) gives mange undtagelser,

*) Særlig kan saaledes fremhæves, at man nu kan tilgodegjøre
kobber-holdig kis, som i tidligere dage var omtrent værdiløs. Vidora vil
kobbermalmforekomster, som tidligere ikke kunde lønne sig paa grund
af manglende maskinelle anlæg, (som f. ex. fordring i extra dybe
gruber eller opberedning af usædvanlig fint ind&prængt malm) nu
bedre end tidligere kunne rentere arbeidet. Ogsaa vil nutidens
forbedrede kommunikationer (statens jernbanenet; de lokale traadbaner)
nu kunne muliggjøre drift, hvor saadan tidligere var umulig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free