Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regnes, har ogsaa produktionens værdi tiltaget ikke
uvæsent-ligt, fra oftest 0.2—0.3 mill. Rdl. (= 0.65—1 mill. kr., naar
1 Rdl. omregnet til kr. 3.20), undtagelsesvis 0.3—0.37 mill.
Rdl. (= 1—1.2 mill. kr.) i forrige aarh. og 0.75—-1 mill. kr.
i den første halvdel af dette aarh. (krigens aar dog
frareg-nede), til fra 1.8 op til 2.8, middel noget over 2 mill. kr. i de
sidste tre decennier, — en værdi, som vistnok i de nærmest
følgende aar vil være i stigning.
Videre har i det hele og store, naar ogsaa belægget ved
kisgruberne medregnes, antallet af arbeidere tiltaget, fra
omkring eller noget under 1000 mand i den første halvdel af
dette aarhundrede til omkring eller lidt over 1500 i de senere
decennier, — et tal, som vistnok ogsaa vil være stigende.
I forhold til landets udvikling i det hele og store —
særlig i forhold til forøgelsen af den samlede befolkning og
til de fleste øvrige næringsveies opblomstring — maa dog vor
bergverksdrift paa kobber og kobbermalm (kis) siges at have
gaaet tilbage; og nu staar hele denne næringsvei paa meget
svagere fødder end tidligere, saavel fordi den hele bedrift er
koncentreret paa kun nogle ganske faa verk (Røros, Sulitelma,
Aamdal, samt nogle kisgruber), som fordi det økonomiske
udbytte nu er meget lavere end tidligere.
Alligevel tør man, efter mit kjendskab til sagerne,
arbeide i haabet om, at vor bergverksdrift paa kobber og
exportkis i de nærmest følgende decennier vil gaa frem og
ikke tilbage.
Om størrelsen af malmtilgangene og om produktionsevnen
ved de vigtigste norske kis- og kobbermalmforekomster *).
I nærværende afsnit omhandler vi kun forekomster
tilhørende den geologiske gruppe Røros, Foldal, Meldal, Meråker,
’) Det være mig her tilladt at paapege, at jeg, fra min talrige, tildels
ogsaa temmelig omfattende studieophold, har et ganske godt
kjendskab til de allerfleste af vort lands kobbermalm- og kisgruber;
saaledes navnlig til Børos- og Sulitelma-gruberne, Aamdal, Foldal,
Meråker, Ytterø. Bosmo, Vigsnæs, Varaldsøen, Froland osv. osv.
Af de fleste af disse forekomster har jeg leveret geologiske
beskrivelser; videre har jeg ved mange af dem ogsaa deltaget i forret"
ningsmæssige befaringer. — Altens, Meldalens og Kviknes gruber
har jeg derimod ikke besøgt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
