- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
222

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ved driften paa disse vore forekomster maa man saaledes
have for øie en lov, som siger: saa langt, men ikke længer.

Det lader sig af mange grunde ikke gjøre at optrække
generelle regler for de prinoiper, som — med afveien af de
talrige hensyn, som har gjør sig gjældende — bør være de
bestemmende for intensiteten af forekomsternes afbygning;
om f. ex. en forekomst paa 1 mill. tons bør afbygges med

100.000 tons aarlig i 10 aar, 50.000 tons i 20 aar, 25.000 tons
i 40 aar, 10.000 tons i 100 aar eller 5.000 tons i 200 aar1).
detailler, i alle fald for dette punkts vedkommende, er os
fremmed2).

-— Ved Yigsnæs og paa Ytterøen har man fulgt det princip
at afbygge forekomsterne med en efter vore forholde meget
storartet drift i løbet af forholdsvis faa aar; ved Vigsnæs
afbyggedes saaledes 850.000 tons paa ikke fuldt 30 aar, med
arbeidsbelæg et enkelt aar henimod 700 mand og i en
aar-række over 400 mand (betydelig malm dog fremdeles i
grubens bund); og ved Ytterøen varede den egentlige stor-drift,
i midten af 1860-aarene med over 400 mands belæg, i kun
15 aar — Som exempel paa det andet system staar Røros3),
hvor driften af denne grund ogsaa har kunnet vedvare i 250
aar paa rad.

Storkapitalen forestiller sig ofte, at den er bedst tjent
med meget intens drift og deraf formentlig følgende meget

*) Den proces, ved hvilken den oprindelig i ringe gehalt over stor
masse (antagelig bergartmagma) fordelte mængde kobber, svovl osv.
er blevon koncentreret, kan ved vore forekomster kvantitativt talt
ikke have havt saa omfattende rækkevidde som f. ex. ved
Huelva-forekomsterne (muligens (??) fordi saussuritgabbro-felterne ved
kis-forekomsterne ofte er af temmelig liden udstrækning).

2) Her maa det forøvrigt ogsaa erindres, at det i regelen først efter
længere tids undersøgelsesarbeide vil være muligt at danne sig en
nogenlunde korrekt forestilling om størrelsen af den disponible
malm-tilgang.

®) Aarsagen til denne i alle fald i forhold til forekomsternes størrelse
temmelig ringe drift ved Eøros i tidligere dage maa forøvrigt for
en væsentlig del søges i, at tilgangene paa trækul (til
smeltehyt-terne) var begrænset; af denne grund lod det sig saaledes i
læng-den ikke gjøre med fordel at opretholde den forholdsvis store drift i
slutten af forrige aarh. (480 tons aarlig i 1760—1790, mod ellers i
middel oftest kun 300 tons).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free