Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
til ham. — Det Hele er kun daarlig
papistisk Overtro!"
„Men det er jo en herlig Vise!" udbrød
Will. „Runerne, han rister, det vil jo sige
Vers, Poesi, og Poesiens Magt, den er uden
Grænser; den kommer som et farende Veir,
som en Ild fra Himlen, der tænder, hvor
den falder. Derfor er det ogsaa det Høieste,
det Største, at skabe Poesi — riste Runer,
der tvinger Sind og Sans!*
„Jeg skriver ellers ogsaa Vers,"
bemærkede Iver Kramme, „men jeg har aldrig
tænkt paa Sligt. At skrive Vers er for mig
som at øve Regnekunst: der skal adderes
Stavelse til Stavelse, indtil man faaer
ud den summa af pedes, som Verset
kræver."
„Hvor det er sindrigt!" vedblev Will,
halvt for sig selv og uden at agte paa Iver
Krammes populaire Metrik. „Ridderen vil
binde den Ene med sine Runer, men de
falder i den Andens Skjød, og saa er det
hende, som bliver bunden: Poeten er end
ikke selv Herre over de Magter, han
maner frem! — Jomfru Christence, syng
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
