Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siger han, „dér har du dine Skjorter og
Underbukser, for nu gaar jeg til Vånka; han ser
anderledes godt ud end du!" Hvad er saa dér at stille
op? Nej, det er Frygt, som det først og fremmest
kommer an paa hos Kvinderne.
Medens den gamle førte Ordet, saa’
Kræmmersvenden snart paa Advokaten, snart paa Damen
og snart paa mig, idet han øjensynlig undertrykkede
Smilet, som spillede om Munden paa ham, og var
parat til enten at le af Kjøbmanden eller give
ham Medhold, i Overensstemmelse med dét
Indtryk, hans Tale vilde gjøre paa os.
— Hvad skulde det saa være for en Frygt?
spurgte Damen.
— Jo, den, som Skriften taler om, naar det
hedder, at Hustruen skal frygte sin Mand, sagde
den gamle, idet han særlig betonede Ordet „frygte".
–- Nej, det maa De undskylde, Højstærede!
de Tider er forbi, udbrød Damen i en Tone, som
ikke var fri for at være lidt bitter.
—- Nej, lille Frue, sagde Kjøbmanden — de
Tider vil aldrig være forbi; for den Ting lader sig
nu i- engang ikke ændre. Ligesom hun, denne
hersens Eva, Kvinden, er skabt äf Mandens
Sideben, saa er og bliver hun ikke anderledes lige
til Verdens Ende! sluttede han i en saa afgjørende
Tone og med et saa triumferende Kast med Hovedet,
at Kræmmersvenden straks kom paa det rene med,
at Kjøbmanden havde faaet Overtaget, og brast ud
i en Skoggerlatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
