Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
XII.
— Men ethvert Brud paa Moralens Lov fører
Straffen med sig. Hvor meget jeg end bestræbte
mig for at indrette mig nogle rigtig behagelige
Hvedebrødsdage, førte det dog altsammen ikke til
noget. Jeg havde hele Tiden kun Følelsen af Lede,
Skam og Kjedsommelighed, og snart kom der
endnu hertil en ubeskrivelig tung og nedtrykt
Stemning.
Det begyndte meget tidlig, saavidt jeg husker
allerede den tredje eller fjerde Dag efter Brylluppet.
Jeg traf hende nedslaaet, spurgte, hvad der var i
Vejen og gjorde Mine til at omfavne hende, i den
Tanke, at dét maatte være alt, hvad hun kunde
ønske; men hun fjærnede sagte min Haand og gav
sig til at græde. Hvad hun græd for? Ja, det
kunde hun ikke sige; hun var kun saa beklemt.
Hendes forpinte Nerver havde formodentlig allerede
aabnet Øjnene paa hende for det modbydelige i
vort Forhold; men hun var ikke i Stand til at
udtrykke det med Ord. Jeg begyndte at udfritte
hende, og hun slog nu paa, at hun følte sig saa
trist tilmode, fjærnet fra Moderen. Jeg vilde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
