Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
den naadige Frue er henne. Tjeneren spørger, om
der ikke snart skal serveres Te. Jeg gaar ind i
Spisestuen. Her finder jeg Børnene, hvoraf den
ældste af Smaapigerne, Lise, allerede er stor nok
til at kunne forstaa, hvad der gaar for sig; hun
sér paa mig med et spørgende og alt andet end
velvilligt Blik. Teen bliver drukket, uden at nogen
af os siger et Ord. Hun kommer stadig ikke
tilbage. Saaledes gaar hele Aftenen.
Det syder og koger i mig. To helt forskjellige
Følelser skifte med hinanden: Forbitrelse over at
hun piner mig og Børnene ved sin Udebliven,
som dog til sidst ender med, at hun indfinder sig,
og — Frygt for, at hun ikke skal komme, men gaa
hen og gjøre en Ulykke paa sig selv. Jeg skulde
gjærne selv have taget af’sted efter hende; men
hvor skulde man vei tage hen? Til Søsteren?
Men det sér saa dumt ud at komme dér og
forhøre sig. Vorherre være med hende! Hvis hun
gaar ud paa at pine Folk, saa lad hende ogsaa
selv føie, hvad det vil sige. Det er jo kun dét,
hun venter paa: at man skal falde til Fode, og
næste Gang bliver det endnu galere. Men, hvad
om hun nu ikke er hos Søsteren og gaar hen og
lægger Haand paa sig selv eller allerede har gjort det!
Klokken bliver baade elleve og tolv, men jeg
kan stadig ikke bekvemme mig til at gaa ind i
Sovekammeret. Det er saa dumt at ligge dér alene
og vente. Jeg lægger mig heller ikke i Kabinettet:
Jeg søger at beskjæftige mig med at skrive Breve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
