Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
slet ikke vidste, hvor de skulde gjøre af sig.selv,
var jeg allerede villig til at give efter. Ja, i dette
Øjeblik var jeg villig nok; men jeg vidste kun ikke,
hvorledes ... Jeg begynder igjen at spanke op og
ned, medens jeg ryger og ryger i etvæk. Ved
Frokosten drikker jeg foruden et Par Snapse endnu
adskillige Glas Vin, hvorved jeg endelig opnaar,
hvad jeg ubevidst ønsker: at slippe for at se, i
hvilken dum og styg Stilling, jeg har bragt mig.
Hen ad Klokken tre kommer hun da. Vi
mødes, uden at hun siger noget. Hendes Ansigt
er alvorligt og bærer Spor af, at hun har lidt
meget. I den Tro, at hun er gaaet i sig selv, gjør
jeg Begyndelsen med at sige, at det var hendes
evige Bebrejdelser, som havde faaet mig paa Gled.
Med det samme alvorlige og forpinte Udtryk i
Ansigtet svarer hun, at hun ikke er kommen for
at give Forklaringer, men for at hente Børnene,
da vi umulig kan leve mere sammen. Jeg
begynder at udvikle, at det ikke er mig, som har
Skylden; men at det er hende, som har faaet min
Taalmodighed til at briste. Hun sér først lidt paa
mig med et strængt, højtideligt Udtryk; derpaa
siger hun: „Hold op, eller du kommer til at
fortryde det!." Jeg siger, at jeg ikke kan udstaa
Komediespil. Hun skriger op, hvorved hun siger
noget, jeg ikke kan blive klog paa, og løber ind i
sit Værelse. Jeg hører, at hun skyder Slaaen for
og lukker sig inde. Jeg dundrer paa Døren, men
der kommer intet Svar. Jeg gaar forbitret bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
