- Project Runeberg -  Kreutzer-Sonaten : en Fortælling /
189

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189

Jeg har da for det første villet udtrykke,
hvorledes der i vort Samfund, ved Hjælp af en
misforstaaet og falsk Videnskabelighed, har dannet
sig den Anskuelse, at Samlejet ikke biot i. men
ogsaa udenfor Ægteskabet, skulde være en
nødvendig Betingelse for Sundheden. Da det jo ikke
er alle, som have Muligheden for at gifte sig, medens
Sundhedens Bevarelse dog er lige vigtig for alle,
maa saaledes ogsaa Samlejet udenfor Ægteskabet,
for saa vidt Manden kun opfylder den eneste
Forpligtelse, det paalægger ham i Henseende til
Betalingen, ansés for en fuldkommen naturlig Sag,
der som saadan absolut fortjener at opmuntres.

Denne Anskuelse har i den Grad faaet Indpas
overalt, at ikke blot-xForældre efter Lægernes Raad
arrangere lidt privat Prostitution for deres Børn,
men selv Regeringerne, hvis eneste
Eksistensberettigelse ligger i at vaage over Borgernes moralske
Velfærd, indføre en offentlig Prostitution efter en
større Maalestok, hvorved der oprettes en i alle
Henseender velordnet Samfundsklasse af Kvinder,
der skulle gaa saavel fysisk som moralsk til Grunde
for at tilfredsstille nogle indbildte Fornødenheder
hos Mændene.

Og det var det urigtige heri, jeg ønskede at
belyse, da det umulig kan forholde sig saaledes,
at det for nogle Menneskers Sundheds Skyld skulde
være nødvendigt, at andre gik baade legemlig og
aandelig til Grunde, ligesaa lidt som at nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:21:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kreutzer/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free