Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Krigskorrespondancen som kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Af en krigskorrespondents oplevelser.
den mærkværdig hurtige ekspedition, han som avis
læser havde lagt mærke til. Jeg meddelte ham den
overordentlig simple hemmelighed mod løfte om, at
han skulde betragte meddelelsen som Konki6sntiel,
da jeg ikke opfan6t mine metdo6sr til de6ste for
konkurrenter. Kort efter hændte det sig, at jeg
spiste middag ved prins Georg af Sachsens hoved
kvarter, ved hvilket min rival var attacheret, og en af
prins Q6or^s stabsofficerer beskyldte mig da for at
have postdateret mine breve for derved at give dem
et fingeret udseende af ferskhed. Jeg spurgte ham,
hvordan det, ifald hans beskyldning var grundet,
da kunde dIVNZe sammen, at mine dreve deretts6s
om deZivends6sr helt op til den dato, de bar, og
jeg tilbød mig at vædde med ham om, at hvis han
paa stedet vil6s Zivs mig en 3peciel op!^3ninZ om
et eller andet, denne da skulde staa at læse i Daily
News den anden morgen efter. Han indgik paa
vse66emaalet, omtalte en dsvNZei3s af tropperne og
forlod værelset. Jeg gjættede, hvilket erinde der
havde kaldt ham bort, og for at faa min mistanke
bekræftet præsenterede jeg mig ved det militære
telegrafkontor paa veien til mit nattekvarter. Nei!
nei! Herr ForbesU sagde den militære telegraf
funktionær med et bredt grin, jeg har ordre til
ikke at modtage nogetsomhelst telegram fra Dem."
Jeg lod, som om jeg blev skuffet, og gik min vei.
Den næste morgen angreb min ven ved staben mig
med sine fine sachsiske spotterier og forlangte, at jeg
skulde betale det væddemaal, som jeg vidste, jeg
havde tabt. Jeg var uvillig til at imødekomme ham
i denne henseende, og nogle faa dage efter var jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
