Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Krigere, som jeg har kjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Af en krigskorrespondents oplevelser.
ham og indstillede imens alle andre operationer.
Men først tre maaneder senere, da hunger og syg
dom marvstjal hans tapre soldater, løsnede Osman
sit hold paa de stillinger, han efter ordre saa tappert
havde forsvaret. Og selv da var der kamplyst hos
den gjenstridige muhamedaner. Ikke vilde han som
Bazaine tamt og rolig overgive sig bag sine mure;
dan vilde slåa et sidste voldsomt slag for at befri
sig fra det net, som var vævet omkring ham. Det
var et vildkatagtigt udfald, som tyrkerne gjorde mod
de tætsluttede russiske linjer hin sneveirsmorgen den
10de december, et udfald, der gjennemskar række
efter række og dækkede jorden med døde og døende.
Osman, lynende i spidsen, fik sit hæderlige såar, og
da kom enden. Han overgav sig til kjække mod
standere, som ridderlig beundrede den utæmmelige
tapperhed, han havde udfoldet. Jeg havde en sam
tale med ham i Bucharest, da han var underveis til
sit fangenskab i Rusland. Jeg gjorde mit bedste",
var alt, hvad denne noble kriger vilde sige om sit
historiske forsvar. Hvis tyrkerne havde havt to
Osman Pascha hin blodige høst, da vilde russerne
aldrig være kommet over Balkan.
>x<l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
