Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
— — Endeli sitter jei i karjolen.
Langsomt, skridt for skridt gaar det opover
bakkerne gjennem skoven, og jei sitter der og
vrier mine hænder i fortvivlelse —: aldri,
aldri kommer jei frem! . . . aldri, aldri! . . .
og jei kjenner ikke igjen alle disse bakkerne
heller — de var her ikke sist ... vi maa jo
ha kjørt gal vej . . . satan! —
Pludseli aabner skoven sei tilvenstre, aker
og eng ligger grøn henover, vejen blir fladere,
og dér — det gulgraa huset me sin lange
skygge henover marken i aftensolen — aahhh!
Mit hjerte er stanset, jei sitter der i
karjolen og skjælver —: dér inde var det vi sad
den første dagen, netop paa denne tiden, hun
°S Jei> fik os noe melk og smørogbrø —
gud! gud! . . .
. . . hun og jei; hun og jei; hun og
jei; gjentar jei idiotisk for mei sel mens
jei stirrer og stirrer paa det gulgraa huset —
og saa pludseli staar det klart for mei at aldri
aldri mere skal jei sitte saan sammen me
henne! — og hjerte snører sei voldsomt
sammen, jei fyldes af en rædsels angest som staar
jei foran indgangen til evige helvedeskvaler
. . . og angesten tar al magten fra mei . . .
jei vil skrike men kan ikke puste . . . hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
