Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
revolveren, ha bevist hende, at jeg ikke er nogen
feig usling, og at regimentets beskyldning var en
uretfærdighed?
Historien med revolveren kom beleiligt. Ved
at forblive aldeles ufølsom ligeoverfor en saan
trusel, hævnede jeg mig paa hele min sorte fortid.
Og om ingen anden vidste det, saa vidste hun
det, og hun var alt for mig, — hele mit haab i
min fremtidsdrøm. Hun var det eneste væsen, som
jeg brød mig om, jeg havde ikke med andre at
gjøre, — og naar hun havde faat alt at vide, saa
maatte det ialfald staa klart for hende, at det var
uretfærdigt af hende at slutte sig til mine fiender.
Denne tanke fyldte mig med glæde. Jeg kunde
ikke længer være en feig usling i hendes øine,
men bare en rar mand, og det maatte hun gjerne
anse mig for. At være rar er ikke nogen last,
undertiden kan det tvertimod virke særlig
tiltrækkende paa kvindelige temperamenter. Kort sagt,
jeg opsatte afgjørelsen til senere. Det, som var
hændt, var nok til at sikre mig min ro, og jeg
havde stof nok til mine drømme. Og hvad hende
angaar, — hun vil nok vente, tænkte jeg.
Saaledes gik hele vinteren hen i forventning
om, at der skulde hænde noget. Jeg sad og
kastede stjaalne blikke til hende, naar hun sad ved sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
