Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun lyttede hele tiden frygtsomt. Hun blev
mere og mere urolig.
Hovedsagen for mig var dog ikke det; hvad
det for mig fremfor alt kom an paa, var at faa
bli liggende for hendes fødder, at kysse og kysse
den jord, som hun havde betraadt, at kaste mig
i støvet for hende. »Og jeg skal intet forlange
mere, intet,« gjentog jeg hvert øieblik. »Svar
mig ikke! lad, som jeg ikke er til. Lad mig bare
faa lov til at sidde i en krog og se paa dig, bare
se paa dig. Gjør mig til din eiendom, din
hund ....«
Hun græd og hun græd.
»Og jeg, som haabede, at du vilde
lade mig leve videre saaledes,« sagde hun
pludselig mod sin vilje, i den grad mod sin vilje,
at hun kanske ikke vidste, at hun havde sagt det.
Og dog var det det afgjørende ord, et
skjæbnesvangert ord, som jeg nu iaften forstaar saa
forfærdelig godt! Det var som et knivstik i mit
hjerte. Dette ord forklarede mig alt, men jeg
var i nærheden af hende dengang, og jeg haabede
med hele min sjæl, jeg var meget lykkelig. Aa,
jeg plagede hende meget den aften, det mærkede
jeg, men jeg haabede snart at kunne forandre alt.
Da saa natten kom, blev hun endelig træt, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
