Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alligevel det, der var det afgjørende. Læg mærke
til én ting: Hun havde ikke engang efterladt sig
noget skrevet, ikke engang det almindelige:
»anklag ingen for min død!« Kunde hun ikke tænke,
at man kanske vilde anklage Lukeria? Hun var
jo alene med hende, hun kunde ha puffet hende
ud, anklagen var mulig. Der kunde ialfald hvile
en uretfærdig mistanke paa Lukeria, hvis der ikke
havde været fire mennesker paa gaden, som saa
hende, da hun sprang ud med billedet i haanden.
Men det var jo ogsaa et tilfælde, at der var folk,
som saa hende.
Nei, det hele var en følge af et øiebliks
fortvilelse; en overraskelse, en pludselig fristelse!
Og hvad beviser det, at hun holdt bøn foran
billedet? Det beviser ikke, at det var en
forberedelse til døden. Dette øieblik varede maaske
bare i ti minutter. Hun tog maaske først sin
beslutning, da hun støttede sig op mod væggen og
smilede med haanden under hovedet. En idé for
gjennem hendes hode; gjorde hende svimmel;
hun kunde ikke modstaa.
Det er klart, at her var en misforstaaelse. Man
kan godt leve sammen med mig .... Men om
det var bare anemi, simpelthen anemi? en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
