Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drejerkamre i Danmark
Der kan næppe være Tvivl om, at den rige oldenborgske
Kongeæt i Danmark, der i senere Tider har givet Beviser nok
paa sin Pragtlyst, sin gode Smag og Kunstsans, alt fra dens
Ankomst her til Landet har haft sine Rigdomme paa Kunstsager
og mærkelige og værdifulde Ting. Saadanne Sager opbevaredes
her i Danmark i det saakaldte „Drejerkammer", der senere en
enkelt Gang betegnes med det tyske Udtryk „Wunderkammer".
Det var i Reglen et Taarn- eller Karnapværelse, og her fandtes
forst og fremmest det Instrument, der havde givet Værelset Navn:
Drejerladet. Det har nemlig i lange Tider været en hojt prist
fyrstelig Idræt at beskæftige sig med „die sobre und hochlöbliche
Dreehslerkunst", til hvis Ære der er blevet skrevet begejstrede
Digte. Paa europæisk Jord er Alexander d. Store vistnok den
förste, om hvem det berettes, at han gav sig af med denne Kunst:
senere tinder man flere og flere Fyrster, særlig i Tyskland, som
dens Udovere. Mange Steder blev Kunsten traditionel og dreves
af Slægt efter Slægt, saaledes i den habsburgske Æt. i det sachsiske
Kurfystehus og endelig hos Oldenborgerne i Danmark, Her fandt
Kunsten endnu i forrige Aarhundrede ivrige og heldige Dyrkere.
Det var uden Tvivl Haand værkets Værdi som
Opdragelses-Middel, der bragte Drejerladet ind paa de fyrstelige Borge.
Allerede i Talmud finder denne Tanke sit Udtryk: Skønt er det at
forbinde Studiet i Læren med verdslig Beskæftigelse, thi ved
Anstrengelse i begge Retninger glemmer man at synde. Det gjaldt
vei nærmest for Vismanden, ikke at fordybe sig i Spekulationen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
